United States or Bhutan ? Vote for the TOP Country of the Week !
"De er saa forstemt idag, Frøken Herding," sagde han omsider. "Jeg skammer mig." Hendes Stemme lød haard. "Skammer Dem? Over hvad?" "Over Onkel Kihler. Over det hele." "Man vælger jo ikke sine Onkler selv." "Det er heller ikke ham alene. Der er ogsaa andet." Han fandt det hensigtsmæssigt igen at give hende et lille Pusterum.
Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men vi have været Øjenvidner til hans Majestæt, nemlig da han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet en sådan Røst lød til ham fra den majestætiske Herlighed: "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."
Sværmen smilte og hilste, langsomt drev man bag hinanden; Hornblæserdrengenes muntre Signaler lød ned fra Volden over Bredden og Vandet.
Han stirrede et Øjeblik forbavset, glippede saa med Øjelaagene et Par Gange og besindede sig. »Tak,« sagde han. »Tak.« Og straks efter føjede han til: »Og glædelig Jul selv!« Men Stemmen lød, som om hans Tanker var langt borte.
Solen var lidt efter lidt sunket ned bag Lindene i Parken. Skyggerne over Gaardspladsen blev længere og længere. Den store røde Bygning, der nu i Aftenskumringen fik en næsten blaasort Tone, laa som uddød. Ikke en Lyd hørtes. Kun af og til lød en lille, klagende Piben fra det aabentstaaende Vindue paa første Sal, som i Trækvinden sagte bevægedes frem og tilbage ...
Han begyndte at slaa den nye Løber op ad Trappen. Hammerslagene lød, mod det hule Træ, Slag efter Slag, op i Huset. Georg vaagnede paa sin Stol ved Døren og gik ind: -Klokken er to, sagde han og blev staaende paa Dørtrinet. Hans Excellence drejede Hovedet og havde halv skjult et Brev i sin knyttede Haand: -Bring mig Frakken.
Der var lige en Ugle, som havde skreget, og nu saa han ganske tydelig en Mand bag et af Træerne histovre. Han sigtede paa ham med en Bøsse, og han hørte Knækket af en Hane, der blev spændt ... Plump ! Der faldt han ned i Grøften, der lød et Smæld og Proppen gik af Flasken. Den lunkne Sodavand flød ham ned ad Laarene. Hurtigt kom han op.
Ja-a, hvis han forgriver sig paa dem! sagde Stine. Det gør han sgu nok! nikkede Amalie fortrøstningsfuldt. Som disse to Smaakoner talte om deres Sognepræst, saaledes talte den hele Egn. Ikke kunde to Mennesker komme sammen, uden at det straks lød: Har De hørt den sidste om Mascani? Har De hørt? Har De hørt?
Og de blev ved at le, ikke af det, men det var ligesom de maatte le nu, herude, under Himlen. -Men iaften var der saa dejligt, sagde Ida. De kom ind i Grønningen, og Sneen, der var ophørt at falde, laa mellem de stille Træer som et blødt Tæppe. Karl og Ida blev tavse, som vandrede de igennem en Skov. -Hvor hun dog holder af Dem, sagde Ida sagte; hendes Stemme lød saa blødt.
Men i det samme aabnede Præsten igen sine Øjne; og hans Stemme lød højt og klart frem over Degnens og Menighedens monotone Sang, da han pludselig istemte de tre sidste Linier af Salmen: Sæt dig kun for af ganske Hu, At du vil aldrig mere nu Din Lyst i Synden søge. Der gik en raslende og puslende Lyd hen gennem Kirken som ved et Vindpusts Leg med vissent Løv.
Dagens Ord