United States or Georgia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da jeg et Par Aar senere kom ud til ham for at lykønske ham til hans 70 Aars Fødselsdag, blev jeg modtaget med en vis Forundring; dog varede det ikke længe, inden denne gav Plads for det kjærlige Smil, som jeg kjendte fra vore Ungdomsdage.
Se, den Slags Ting begyndte Mand og Mand imellem at tale om, og det varede ikke længe, før Frafaldet blev aabenlyst. En Dag, da en Mand, som hed Justus, kom bugserende med en Hvidhval, og Habakuk som sædvanlig kom ud og raabte, at han skulde lægge til uden for hans Hus, lo Justus og svarede, at Habakuk vist for Fremtiden maatte nøjes med at kommandere over den Fangst, han selv bragte til Land.
Fordi Godsejeren ikke vilde se dem, lød det kort Og Frøknerne maa heller ikke gerne blive der ret længe; Godsejeren kan ikke taale det. Fra Dagligstuerne naaede man gennem Spisestuen ud i en lang, skummel Korridor med mange Døre. Paa en Bastmaatte udenfor én af dem laa Rinaldo, Onkel Joachims gamle Hønsehund. Den var saa gammel, at det ikke længere gav nogen Lyd, naar den gøede.
Den lille Priorinde læste, om og om igjen. Og sart Rødme kom op i hendes Kinder, og hun smilede, mens hun læste, og med Haanden under Kinden drømte hun længe foran sin Søns Brev. De gamle Stiftsdamer blev aldrig trætte af at høre. -Det var Hofliv det! Le monde det! De slugte hvert Ord, og de standsede Læsningen ved hvert nyt Navn. -En Felsenburg? En Felsenburg. Hvem er det? Felsenburg?
Peder . Den Glædens Sol paany op over Jorden rinder.... Geheimeraadinden . Forlad, at jeg afbryder; men mener Baronen ikke, det var rettest at gjemme Degnens Oration til siden? Det gaaer allerede ud paa Eftermiddagen, og Ceremonien burde vel ikke skydes for længe ud. Jeg kommer aldrig til at tale. Captainen . Ceremonien?... Har Hr. Baron arrangeret en Feierlichkeit?
Faderen stansede i en Krog, og han satte sig. Længe sad han tavs. Saa sagde han: -Hvor langt Du er kommet bort Moderen svarede ikke. Men efter en Stund sagde hun: -Fritz, Naturen er stærkest, og det er selve Jorden, der driver dem. -Ja, Fritz; og hun talte hæftigere: -Jo mere jeg tænker, jo sikrere ser jeg det, der er kun én Lov, den eneste, at Livet vil fortsættes.
-Jeg kommer for at sige Farvel, sagde Vilsac. -Tager De Ferie nu midt i Vinteren? Hvor det er længe siden, man har set Dem -Nei jeg er blevet forflyttet. -Forflyttet Men De har jo slet ikke søgt. -Jo Fru Grevinde men ikke talt derom. -Men hvor skal De da hen? -Til München. Ellen lagde sig atter tilbage: Jeg troede De holdt mer af København, sagde hun. -Ja jeg har holdt meget af København.
Eller: "Har Du set Fa'r?" eller; "Véd Du, hvor Fa'r er?" Hurtig fremførte Spørgsmaal ligesom ufrivillige Suk, hvormed de vilde lette deres stille Angst. Eller ogsaa: "Mo'r spurgte efter Fa'r." De skød det ind under Moderen, men Stella spurgte sjældent. Undertiden, naar Stella kyssede William til Godnat, knugede Drengen sig op til hende og blev længe liggende ved hendes Bryst.
Naar de har faaet sagt det, kan de drage mod Nord og vil da aldrig siden blive set af noget Menneske. Sidste Gang et Fjældmenneske skal vise sig, behøver man ikke at være bange, thi han vil da intet ondt. Først fløjter han længe som en Fugl; han har glemt at tale som et Menneske. Derefter begynder han at fremstamme enkelte Ord; og under meget Besvær faar han endelig Magt over sin Tunge.
Nu skulde han da altsaa staa Ansigt til Ansigt med sin Slægts Storhed. Alt stormede ind paa ham, hans Drømme, der havde befolket denne Kirke, hans Længsel, alle de Tanker, han havde skænket dette Rum. Og med et Ryk vendte han sig idag vilde han ikke gaa derind ... han vilde vente, han kunde ligefrem ikke, han maatte have Ro, han maatte blive længe derinde, og idag ventede Onkel Høg. Nej, han gik.
Dagens Ord