United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det har jeg aldrig ret kunnet gaa ind paa, og naar han med Rette var begyndt at finde min moralske Opdragelse meget ufuldkommen, saa endte jeg med at finde hans Moral noget slap; maaske var det en Fordom, men jeg kunde i alt Fald ikke tilegne mig hans Opfattelse.
Nu forstod jeg det Altsammen, nu forstod jeg hele Corpus Juris' Opførsel mod mig, thi naar Folk først har trukket Frierhandskerne paa, saa ere de ikke længer til at spøge med. Og nu Gamle jeg Daare, som ikke havde kunnet ane, at Emmy, der holdt saa meget af det Gamle, ogsaa maatte holde af Gamle!
Ja, det ligner vos! nikkede den Gamle vi har aldrig kunnet taale at se Skørter vi Folk fra Egesborg ... Men naar han har faaet en Kone som Du , Fanden skulde ta' ham, at han saa ikke kan holde sig til Dig . Hvor er han, Bæstet? Aa, Onkel, det nytter ikke ... Jeg er taget herover for det samme! Ja, men ... Hvor er han? Er han maaske stukket af fra det hele? Nej, han ... Naa?
Men den gamle Redningsmand er ked af sin hele uvirksomme Tilværelse: »Det havde ellers været skjønt at gaa sin Alderdom i Møde med et rimeligt Helsen ... og kunnet gøre sin Bestilling som de andre ... A havde jo aldrig været syg, før den her Koldbrand brød ud ...«
Astrid bøiede sig over mod ham og bad ham ikke at opirre Thjodolf, men heller at synge et Qvad ogsaa til hans Ære. »Havde Ord kunnet dræbe mig, var jeg for længe siden død«, sagde Sangeren, »og ei frygter jeg for Thjodolfs Mund.« »Saa frygt hans Haand«, raabte Thjodolf, idet han sprang op fra sit Sæde og slyngede sit Spyd mod Sangerens Bryst, saa at Odden foer ud af Ryggen paa ham. »Derfor lever ligefuldt den Mand, som er større end Du«, sagde Sigvald, thi ogsaa hos ham havde Vinen faaet Overhaand over Viddet. »Men nu troer jeg ikke, han lever længer«, sagde Thjodolf, idet han hug til Sigvald, saa ogsaa denne styrtede død til Jorden. »En Daare er den Mand, som dræber sin bedste Ven«, sagde Astrid. »Men større Daare den, som taaler Haansord af en Kvinde«, sagde Thjodolf, og dermed rendte han sit Sværd gjennem Astrid.
Mig satte hun ned paa Graesset, mens hun blev ved at stirre ud over det gronne Land siden syntes jeg som Barn, at vi den Dag havde kunnet se over den hele O : Mo'er, Mo'er, blev jeg ved, hvorfor graeder du? -Fordi vi skal rejse, svarede hun. Naeste Dag rejste vi bort fra vort Hjem. Det sidste Minde staar i noje Sammenhaeng med dette.
Hvordan har en Fremmed kunnet opdage vore Intriger, der var godt nok fundet paa?« Greven bukkede: »Det var de, Frue. De har virkelig skjult Dem paa et lidet iøjnefaldende og tarveligt Sted. Men De ved, for en Detektiv maa den Slags Ting nu til Dags være Bagateller og er det da ogsaa, heldigvis. Den rigtige nye Tjener, Hr. Perkins, var jeg saa heldig at træffe.
Gang paa Gang havde han set dem svigte, naar det afgørende Moment var inde. De havde fordret mere, end han havde kunnet give. Thi de havde haft deres Mødres Syn paa Forholdet mellem Mand og Kvinde .... Greven løftede Hovedet og stirrede ud for sig. Der lyste et energisk Glimt frem i hans Øjne; og han knyttede beslutsomt de fine Hænder: Hvad om han optog Kampen paa ny og forsøgte med Konerne!
Oftere have de havt Lyst til at forandre dem, men have ikke kunnet blive enige. Et Par Gange har det været et Ønske, at Magten blev afgivet i Forstanderens Hænder.
Vi har tidt staaet i Køkkenet og faaet os en Passiar. Kaffe har kunnet være Kaffe saa længe; men i Dag: Din Kaffe blir kold. Et Øjeblik efter sidder vi overfor hinanden ved Bordet. Hun skænker i min Kop og sætter Knors haardt ned paa Gulvet. Væsgoe. Jeg ser paa hende. Hun møder ikke mit Blik, ranker Ryggen og klemmer sig fast i Stolesædet. Mange Tanker gaar gennem hendes Hoved.
Dagens Ord