United States or Mexico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og med overbærende Mine forlod Kancelliraaden den skummende Præst. Kancelliraaden kunde sagtens.
De var kommen som det kunde falde sig, men nu gik de samlet efter Rang, de store Gejstlige først, dernæst Adelsmændene som de var fornemme til, og tilslut Stokholms myndige Borgmestre, Raad og Rigmænd. Ingen var længere til Hest, de gik taalmodigt lige nær ved Jorden allesammen, som slotne Faar. Profossen havde ventet fra Morgenstunden af, han længtes.
Sæt, at jeg tog ham paa Ordet. "Men hvad er det, som har forandret Deres Mening siden i Gaar? De sagde, at De var kommet for at gøre det klart for mig, at De umuligt kunde adlyde hendes Befaling." "Det var i Gaar," sagde han. "Jeg havde ikke rigtig set Dem; i Dag tænker jeg anderledes." "Det er kun, fordi det gør Dem ondt for mig; jeg synes Dem vist saa ensom," hviskede jeg undseligt.
En ren Skovtrold! Hvad skal I her? spurgte han barsk. Det er ingen Vei for Turister. Saa? ja, De maa undskylde, men der stod ingen Afviser med »forbuden Vei« dèr, hvor den gik ind. Som om De ikke kunde se, at det er en Skovvei! .... Der er saagu lavet Gangstier nok for Publikum.
Aa ja, der er kommet noget af den gamle »Biedermann« deri, skjøndt han nok kunde se venligere ud. Mig minder det meget levende om Fader, sagde Minna. Ak Gud, ja, ak ja! Jeg har undertiden Held med saadanne lette Blyantstegninger, men Pastellen af Minna, der kostede mig saa meget Bryderi, er rigtignok et slemt Billede jeg burde egentlig ikke tillade, at det hang paa en Væg. Gud, Hr.
Det er umuligt at beskrive, hvor prægtigt disse Vandmasser saá ud, der larmende fo'r ned gennem Mørket i selve Jordens Indvolde. Faldet maa have været dybt, for der kom intet Skum op til os; alt, hvad vi kunde se, var en sort Vandmasse, som styrtede forbi os.
Af Mandfolk var der kun faa ombord: et Par Turister, en halv Snes Gejstlige i deres sorte Talarer, nogle Krøblinge, en del Folk, som falbød Appelsiner, Brystsukker og Brød, og foruden dem knap nok en tyve, tredive Personer. Kvinderne derimod taltes i hundredevis, ligefra Matronen, hvis rystende Hænder knap kunde holde Rosenkrandsen, til ganske smaa Pigebørn.
»Tys, tys, jeg har Ingenting sagt«, sagde Præsten. »Ti bare stille, ellers faaer jeg Skjænd hele Dagen imorgen af Andrea Margrethe.« For at afbryde denne Samtale kaldte Andrea Margrethe paa Pigen og bad hende tage Thetøjet bort. Saa sadde vi atter ledige paa Torvet. Præsten holdt ikke af Kortspil, saa denne Tidsfordriv kunde vi ikke tye til.
Jeg var saa drillevorn, som jeg kunde være sympatisk optaget af gamle Bartons lange Historier, og jeg saá kun en Gang imellem paa de to andre gennem mine Øjenvipper medens jeg talte paa den pæneste, ærbareste Maade, saa jeg er sikker paa, at selv Lady Katherine Montgomerie en af vore Naboersker vilde have syntes godt om det.
Men Andre sagde, at hans Courmageri en skarp Tunge kaldte det Liaisoner neppe kunde undgaa hendes Opmærksomhed, og at hun rimeligvis var meget lidenskabelig og heftig.
Dagens Ord