United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man er i Republik. Det ceremonielle Reglement fra Kejserdømmets Dage, der gjorde en Vogn uden Numer obligatorisk for Enhver, som indfandt sig til Hove, existerer ikke længer. Man kan komme i Droske eller tilfods ganske efter eget Behag. Adgang nægtes Ingen, som er i Selskabsdragt og præsterer et Invitationskort. Men det maa han ogsaa af med, og det er for Mange en stor Skuffelse.
-Ja der er jo intet i Veien men allerede imorgen ... -Det vil skaane mig for Besøg og Visiter ikke sandt, saa bli'er det imorgen? Tak Urne du er saa god. Hun lænede sig atter til ham og løftede Ansigtet op imod hans: -Ja, sagde hun, det vil gøre mig godt at komme til Ro. Urne klappede hendes Kinder: -Ja naar Du blot kunde blive rigtig rask igen, sagde han.
Kom en af de mindste Deltagere til at sparke til Bolden, brød et Latterkor løs fra de gamle Koner, som saa til. „Perûk! Perûk!“ „Gør ham det efter! Gør ham det efter!“ Og man kunde da se gamle gigtsvage Bedstemødre kaste sig ind i Vrimlen og hæsblæsende springe om efter Bolden bare for at komme til at „perûvokke“ en eller anden Kæledægge. Fodboldspillet trak længe ud og spilledes med stor Iver.
Man kunde have hørt en Knappenaal falde til Jorden i Stuen. De saá alle ned for sig Præsten havde foldet Hænderne. William stod ved Siden af Moderen. Han saá fra den ene til den anden. Saa gav han sig til at græde. Lidt efter var Stella og Høg alene tilbage i Spisestuen. "Der vil komme strenge Tider," sagde Høg. Stella gav sig til at slukke Lysene paa Buffet'en ... Krigen kom.
Men hvad Broderen Apollos angår, da har jeg meget opfordret ham til at komme til eder med Brødrene; men det var i hvert Fald ikke hans Villie at komme nu, men han vil komme, når han får belejlig Tid. Våger, står faste i Troen, værer mandige, værer stærke! Alt ske hos eder i Kærlighed!
Han rodede omkring paa det iskolde Gulv for at finde sine Klæder, kom til at ryste, saa han næppe kunde holde sig oprejst, fandt endelig noget Tøj og sin Overfrakke. Inde i Dagligstuen stod Vaagekonen midt paa Gulvet, begge Pigerne græd ved Døren. De saá paa William, og Vaagekonen sagde, det var et slemt Øjeblik at komme over. Saa kom Nina ud fra Kabinettet.
I Villa Seemann var man ikke glade ved det Barn, der skulde komme. »Bummerten« havde man døbt det med et Forsøg paa at tage Sagen humoristisk. Og Isidor havde lavet en Tegning af det, hvorpaa det stod paa et Katheder, lille, gammelklogt og med Briller paa Næsen, og bebrejdede sine sønderknuste Forældre, at det var blevet til ...
Mikkel hørte Fiskene snappe efter Fluer nede i Aaen. En halv Time efter kom Jens, Niels' yngste Søn, hjem. Mikkel saa ham komme rendende langt borte paa Agrene og blive ved at rende uafbrudt. Hans Læber var saa tørre, at han ikke kunde samle dem om Tænderne, og hans Bryst gik som en Bælg, da han naaede Gaarden, han styrtede hen til Kelden og drak af selve Truget.
Tid efter anden vender han sig om og holder for at samle de spredte Skarer, hvoraf Nogle ere halv skjulte af en Sti igjennem en Sukkermark, og Andre komme i rask Trav, bombarderede med umodne Guava af nogle krigeriske Gemytter; En sees endogsaa at skyde en Gjenvei ned ad en steil Skraaning og fuldfører, til Værtens store Beroligelse, dette Ridt uden Uheld for sig selv eller Hesten. En avant!
Men Fru von Eichbaum, der vendte tilbage til Kabinetsdøren, sagde leende: -Ja, det er naturligvis Kammerjunkerens, der kommer for silde. Mouriers og Frøken Rosenfeld var komne sammen. -Nej, Andreas, havde Fru Mourier sagt derhjemme: jeg vil ikke se hende komme. Nu stod hun, for hun havde ligesom ikke Mod til at gaa ind, i Kabinettet, hvorfra hun kunde se Fru Aline i Hjørnesofaen.
Dagens Ord