United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Tine, Farvel, sagde Berg pludselig bag hendes Ryg og tog hendes Haand, et Nu, saa fast. Tine saa kun paa ham; saa fulgte hun ham, til han var ude. Huset var tomt. Man horte kun deres Trin, der ilsomt drog bort ad Alleen.... Sofie kom ind med et Lys, i Nattroje. Hun sagde: -At de skal lad' deres Liv at de skal lad' deres Liv, og gik omkring og graed fra Gangen til Stuen. Tine horte hende ikke.

Hvad Fanden, Pigebørn, er I ogsaa ude i det Vejr! raabte Hofjægermesteren. Vi kunde kende Jer paa Tyrk! lo Fruen. Frøkenerne kom frem af Sjalerne: Goddag, Onkel Palle! Goddag, Tante Mona! Ja, vi er skam! Goddag, Goddag, Unger!

Først saá jeg ikke med megen Interesse paa hende for det var en Kvinde hun syntes mig at være en Del af en Drøm, som jeg straks efter skulde vaagne op af i det kinesiske Hus, hvor jeg var sammen med Nikola; men det viste sig snart at være en Vildfarelse. Den unge Dame lagde sin Bog fra sig, rejste sig og kom hen og saá paa mig.

"Det maatte jeg; men endelig fik jeg Kig paa 'Pilgrim' det Skib, som jeg kom med, ved du og da Kaptajnen netop manglede en Kok, meldte jeg mig og fik Pladsen. Jeg har jo været anden Styrmand om Bord paa et Slaveskib, og klarede mig derfor stolt naar jeg selv skal sige det." "Ja, jeg har jo hørt lidt om den Rejse af min unge Ven, Dick Sand; men jeg forstaar Fanden ikke, hvordan I kom hertil?"

Sæt, du nu kom til at leve længe og fattigt, hvad saa? Ambrosius . Saa har jeg den Skat i mit Minde, som er langt meer end Velstand og gode Dage. Hans Lauritsen . En Skat i dit Minde! Men er du da fra Sands og Samling, Ambrosius? Der bydes dig en Fremtid, og den slaaer du Vrag paa, for at nøies med et Minde! Man skulde sandfærdig troe, du var elleskudt.

Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Løgnerne, deres Lod skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død. Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, der vare fulde af de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.

Barton og Lord Robert kom ind i Stuen. Ved Bordet var der en trykket Stemning med mange Pauser, og Lord Robert saá mere højtidelig ud end nogensinde. Hans Hænder har saadan en smuk Form men det har Hr. Carruthers' ogsaa. De ser begge ud som Gentlemen. Før vi var færdige, blev der bragt et Brev ind til mig. Det var fra Lady Katherine Montgomerie.

Denne Samtale, som jeg har fortalt saa nøjagtigt, som jeg kan huske den, maa have varet nogen Tid, thi det var helt mørkt, da vi kom udenfor, og det var dejligt Maaneskin. Røverne havde antændt et stort Baal, ikke for Varmens Skyld, da Natten var kvælende hed, men til at koge deres Aftensmad ved.

Man hørte kun Fluerne summe og Bornholmeren, der paa én Gang lød saa sejgt og haardt. Den Syge laa og flyttede sig i Sengen. Der kom saadan en Uro med Feberen.... Nu hørte han Kammerherrens Stemme Sofie sprang i Sokker ud til Gærdet og han løftede Hovedet lidt, som vilde han lytte: Nu talte Kammerherren for Konferensraaden.

Snart var det ved et Badested og snart var det i Paris. Børnene saá til, som om hele Verden gik, fornem og fin, rundt der foran dem paa Bordet. Pigerne kom ind. De elskede at høre til. De forstod ikke et Ord, men stod, ret op og ned, med Hænderne under Forklæderne. Naar der skete noget sørgeligt med Dukkerne, saa græd de.