United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Frøken Petersen kom ud af sin Stue, vims og forpustet: -Hvad er Klokken. -Den er mange, sagde Ida. Den var altid mange, naar Frøken Petersen kom op om Aftenen. -Ak, ja, De er rar og venter. Jeg løber ind til The.... Ida nikkede kun, hun var saa vant til at maatte vente paa de andre en Halvtime efter Tjenesten. Hun satte sig ind under Blusset i Salen og gav sig til at sy.

Desuden trængte de Skibbrudne haardelig til Lægehjælp. Man stødte altsaa fraborde og stævnede ind gennem Søerne med største Agtpaagivenhed. Klokken seks skurede Baaden paa Stranden. De sidste levende Folk var frelste tolv Timer efter Grundstødningen. Næste Morgen var der intet mere af Rigningen over Vandet, Stormen var, om muligt, stærkere end den foregaaende Dag ...

Endelig kom det, og jeg vilde strax afsted, men Andrea Margrethe meente, at for en Sikkerheds Skyld var det bedst at vente til Klokken henved fem, thi paa den Tid vilde det være aldeles mørkt. Saa maatte jeg styre min Utaalmodighed endnu en Times Tid, men nu fremstode nye Hindringer.

Ida sad midt i Ærtebedet paa "Ludvigsbakke"; hun og Schrøder plukkede Ærter i et stort Trug. -Saa, sagde Schrøder, nu er Klokken slaaet ni. Hun havde set Fru v. Eichbaum, rank og stiv, bøje ind i Ærtegangen. Fru v. Eichbaum brugte efter Aix-les-Bains Efterkur paa Ludvigsbakke, og hun overholdt den paa Minuttet.

Karl, der sad og funderede inde i en anden Tankegang, sagde, mens han skød Røgen ud gennem Næsen: -Men de Aarhus Grosserertampe er s'gu dygtige. Uden at have hørt det sagde Ida og slog et Par lysende Øjne op mod Karl: -Hvor mon man er i den næste Ferie? Og Karl svarede, idet Smilet kom igen i hans Øjne: -Ja, Fanden véd.... Men Ida maatte gaa. Klokken var altfor mange.

Hans Excellence sad foran sit Bord: -Hvad er Klokken? -Fire, Deres Excellence, svarede Georg. -Klokken fem skal Vognen køre frem. Georg rettede sig. -Her er Middag, sagde han og saá hen paa Hans Excellence. Hans Excellence rørte sig ikke: -Lad Hr. Fritz komme ind. Georg gik og den unge Hr. Fritz kom ind.

Nina vilde ikke gaa ind til Sofie igen. Hun stillede sig hen ved Maskinen, gav sig til at vaske et Par rene Kopper af. "Men han har maaske slet ikke sagt Klokken otte," sagde Sofie. De ventede igen. Nina var gaaet ind, hun sad atter ved Klaveret. "Hvis han nu ikke kommer," sagde Sofie sagte. Nina svarede ikke, sad og pillede ved Lyset, hun havde røde Pletter paa Kinderne.

Erkehertuginde Elisabeth fo'r sammen, ganske skræmt, og løsnede sin Haand. Mais oui cousine je suis bien heureuse , sagde hun. Prinsesse Maria Carolina traadte et Skridt bort, og nogle Øjeblikke stod de ved Siden af hinanden og saa' tavse ud i Palaishaven. Klokken ti trak Herskaberne sig tilbage til deres Gemakker. Hans Højhed Arveprinsen sagde "Godnat" oppe i Hans Højhed Hertugens Appartement.

Jeg kommer i Morgen, saa snart jeg er færdig med Tjenesten, omtrent Klokken tolv. Pas godt paa dig selv! Hvilken Forskel paa i Aften og i Aftes! Jeg var saa forfærdelig ulykkelig og rastløs og i Aften! Du kan nok gætte det! Jeg er ikke halvt god nok til dig, min yndige, smukke Dronning men jeg tror, jeg véd, hvorledes jeg skal gøre dig lykkelig. Jeg elsker dig! Godnat, min egen. Robert ."

Og Kvinderne af de lavere Stænder gjorde endnu mere. De stod op om Natten Klokken To, Tre og stillede sig i Queue udenfor Mairierne for at faa de Kort udleverede, som de kunde hente Brød paa. Der stod de indtil Morgenstunden, tidt i mange Graders Frost og i Sne til Knæerne, ikke Fattigfolk alene, men Koner og Døttre af Familier, som havde deres ti, femten tusind Francs om Aaret at leve af.