United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ovre fra Laden begyndte Folkene at synge faa Stemmer og altfor skingert. En af Kaptajnerne tog Cigaren ud af sin Mund: -Der er de Nye , sagde han tungt til Berg. Sangen blev ved derude fler Stemmer tog i; saa sagde Majoren, der stod op: -Naa, Lieutenant, har De glemt at synge? Svar Folkene med en Vise. Lovenhjelm gik ben til Klaveret og slog det op.
Amalie løb gennem Balsalen, hvor »de Gamle« spiste, ind i den anden Stue for at spille Melodien igennem paa Klaveret. Scheele og Fru Dunker sad ved Væggen derinde Fru Dunker sad lænet frem mod hans Ansigt, med de foldede Hænder paa hans Knæ og Scheele rejste sig: -Undskyld, sagde Froken Amalie med sit mest medvidende Smil og satte sig til Klaveret.
Saadan sad de noget. "Du kunde gerne spille lidt, Nina," sagde William, "og synge en af Mo'rs Sange." Nina gik hen til Klaveret, William listede over Gulvet hen til Sofie bag Kakkelovnen. Dér sad han med hende paa Skødet paa Skamlen, mens Nina sang. Hun sad et Øjeblik med Hovedet i sine Hænder og Albuerne paa de hvide Taster, saa præluderede hun og sang;
Sofie tændte, hun saá til Kakkelovnen. "Jeg stænker Eau de Cologne paa," sagde hun. "Ja, William holder saa meget af Parfume." Nina saá til Bordet, flyttede for tyvende Gang et Par Assietter. "Nu kommer han vist straks," sagde hun og kom ind i Dagligstuen. "Klokken mangler et Kvartér." Sofie satte sig til at sy, Nina sad og nynnede henne ved Klaveret.
Bai og Lille-Bentzen smaasov i Kontoret. Katinka og Jensen sad i Stuen, hvor Træet brændte ned. Lille-Jensen nikkede i Blundet og stødte Hovedet mod Klaveret.... Katinka saa' paa det slukkede Træ. Hendes Haand gled sagte hen over Huus' Depesche, som laa i hendes Skød. Vinteren gik og Vaaren og Somren, der smilte over Markerne.
Han støttede sig til Klaveret, han kom pludselig til at ryste, saa han ikke kunde staa, og blev hurtig bleg, saa atter rød. "Gør jeg Navnet Skam," Tænderne klaprede imod hinanden, "saa skal jeg nok lægge det af." Han rev sit Lommetørklæde frem, førte det hurtigt op til sit Ansigt og hulkede. Saa gik han. Da Nina vilde ind og sige "God Nat", var Døren til Værelset laaset.
"Nu," sagde hun. "Det er Jensen," sagde William nølende, "det var ikke Fa'r," han gik bort fra Vinduet; han vilde heller ikke staa der, hellere ikke se. Han skraaede over Gulvet til Klaveret, slog nogle Akkorder an. "Nina har vist ikke øvet sig," sagde Stella. Mens Nina spillede, gik William op og ned i Stuen, frem og tilbage forbi Moderen.
Moderen rejste sig fra sin Plads. Som en Skygge gled hun gennem Stuens Mørke. Hun satte sig ved Klaveret. -Er De der, Tine, sagde hun. -Ja, Frue. -Ved De, jeg har siddet og tænkt paa, hvor Menneskene kunde være lykkelige. -Men der er da ogsaa lykkelige Folk allevegne, sagde Tine. Moderen løftede det blege Ansigt, og langsomt sagde hun: -Der er nøjsomme Folk, Tine, og det er sagtens vel det.
Hun indbød til Whisten og sagde: -Kære Du, det er virkelig en nydelig Pige velopdragen og nydelig.... Det glædede jo kun Generalinden. -Og egentlig har hun jo osse altid hørt til Kredsen. Fru von Eichbaum gik over, og da hun saá Karl ved Klaveret, sagde hun: -Karl, det var da ret. Det er saamæn længe siden, Du har spillet. -Ja, sagde Karl: det er saamæn godt for Naboerne.
-Jeg tror, jeg vil gaa ind og se, hvordan man har regeret Verden, sagde Bai. Han slap ind i Kontoret. Lille-Bentzen sad og sov paa en Stol under Pibebrædtet. De to Damer blev alene. De sad i en Krog ved Klaveret, foran Træet, og var meget søvnige. De var blundet ind et Øjeblik og fór sammen op i Skræk ved en Knitren i Træet. Der var Ild i en Gren.
Dagens Ord