United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !
Disse kjendte jeg rigtignok meget vel, og tilmed havde jeg jo ikke dræbt Hanen med Forsæt, men jeg holdt det dog for rigtigst at tie stille, thi ellers vilde Gamle blot have vedblevet endnu længer. Men langt utaaleligere opførte Corpus Juris sig.
Jeg vilde se endnu en Gang efter, om ogsaa Haandskriften var den rigtige, men det flimrede for mine Øine. Ja, det er godt, Tak skal I have. Farvel! Dèr havde vi altsaa »den danske Maler«. Hvis et Spøgelse havde præsenteret sig for mig, var det ikke løbet mig halvt saa koldt ned ad Ryggen. Altsaa Axel Stephensen! Ja, naturligvis kjendte jeg ham.
Saa løftede Fader Hovedet og sukkede og tog hastig fat paa et Brev. Jeg gik et Par Skridt, og han hørte mig og fo'r sammen. -Er det dig, sagde han barsk, hvad vil du? Jeg saa paa hans Ansigt, og jeg kjendte ham næppe igjen. Saa angstfuldt og sløvt et Blik paa samme Tid. -Men Fa'er, sagde jeg, Fa'er er der da ... intet Haab?
Jeg kom derved til at huske paa, at Minna havde fortalt mig, at hendes Moder jævnlig henad Aften drak sit Øl i »Zur Katze« Stedet havde jeg erindret, da jeg godt kjendte dets komiske Skilt. Jeg styrede altsaa min Gang mod Byens Centrum og naaede snart den glimrende oplyste Schloss-Strasse, hvor der vrimlede af Mennesker. I den lille Restaurants-Sal sad der flere aldrende Herrer.
Hvem af os kjender ikke vore unge Kunstnere, selv de mindste Propheter? og det var mig foreløbig en Trøst, at jeg ikke havde med et Geni at gjøre. Kjendte ham, det vil sige, jeg havde en Gang truffet ham paa en Café, huskede et meget net Genrebillede af ham paa Udstillingen og havde undertiden hørt Tale om ham, ikke just altid i den bedste Mening, da han gik for at være temmelig løs paa Traaden.
Jeg kjendte jo ingen Andre af Selskabet og desuden ønskede du ikke at træffe mig i det Selskab det gjorde du sandelig ret i. Men nu følte Stephensen, at det var paa høie Tid at holde paa Værdigheden. Jeg maa sige, det er en høist mærkelig Maade, hvorpaa du omtaler det Selskab, som vi har omgaaedes. Du ikke jeg. Jeg har maattet finde mig i at være der.
Paa den første Repose standsede jeg ved det aabne Vindue og saae ud. Ligesom allerede Interieuret havde tiltalt mig fortrolig, saaledes kjendte jeg ogsaa denne Udsigt fra de Par Steder, hvor jeg havde boet, og fra mine Kammeraters Boliger; den var stereotyp for et smaaborgerligt Dresdener-Hjem.
Eller fordi alle Andre gjør det? Der er dog Somme, der aldrig gifter sig..., ja, dem er der vel Ingen, der vil ha'e. Af Kjærlighed, vilde nu Bodil sige ... den, som begynder i Øiet og synker i Barmen. Saamænd, ifald man kjendte den.
Mine Øine faldt tilsidst paa et gammelt Spil Kort, og jeg spurgte Skolelæreren, om han kjendte de Kortspil, som vare i Brug blandt Bønderne. »Jo«, svarede han, »Trekort og Schafskopf kjender jeg godt, men det er nu ikke saa fine Spil. Nei der er et andet Spil, som jeg har hørt saa megen Tale om, og som jeg derfor kunde have Lyst til at lære, ifald det ikke er altfor vanskeligt det er L'hombre.«
Jeg lukkede den op; foran mig stod en lille Pige paa en syv-otte Aar med et forgrædt Ansigt, som jeg kjendte, hun boede i samme Hus som Jagemanns, og den gamle Kone gav sig meget af med hende og hendes mindre Søster. Vil du mig Noget, min lille Ven? Barnet saae ned og snøftede. Skal du sige mig Noget eller bringe mig Noget?
Dagens Ord