United States or Kyrgyzstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, jeg vilde betro mig til hende, nu strax. I dette Øieblik gik Døren op, og Immanuel Hertz traadte ind. Hans skikkelige, men uskjønne Ansigt havde et høist bestyrtet Udtryk. Hertz er du her! Din Fader er da ikke Min Fader er meget syg .... Jeg fik Telegram fra Moder lige tidsnok til at komme med Toget .... Fader kjendte mig, men han laa i stærk Feber jeg er bange at han gaar bort.
Godt var det, at de kjendte Veien saa vel, thi Corpus Juris værdigede dem ikke synderlig Opmærksomhed, dertil var han i altfor ivrig Samtale med Andrea Margrethe.
Hun havde i lige Maade udi Thisted vel vidst at raabe paa en og anden godt Folk, ja kunde udi hendes Galskab opregne 22 tillige ; men nu kjendte hun dog ingen, ej heller beskyldte nogen. Spektakler. stum. hvad. paa én Gang.
Nogle Skillinger havde jeg sparet sammen, da jeg forlod Skolen i Odense, og en Tid fik jeg frit Bord paa Klosteret i Kjøbenhavn. Siden læste jeg en Stund for Kosten med en ung Person, som var Søn af en Viintapper, jeg kjendte. Men han skulde til Tydskland i Lære, og saa blev der slaaet Prop i den Flaske.
Er der smukt dèr i Meissener-Egnen? spurgte han aabenbart for at lade mig vide, at han kjendte Bestemmelsen. Aa nei, det kan jeg ikke sige, det er det modsatte af sydpaa, hvor Sachsen bliver smukkere, jo længere man kommer ned. Kjender du ikke vort smukke Rim: Denn gleich hinter Meissen Pfui Spinne! kommt Breissen. »Breissen« d. v. s. Preussen.
Da jeg saae hende sysle med den halvt bevidstløse Pige, skyndte jeg mig bort, overbevist om, at min Fjernelse var den vigtigste Forholdsregel, naar det gjaldt om at bringe Minna til Ro. Paa Bordet i mit lille Værelse laa der to Breve, det ene med engelsk, det andet med tydsk Postmærke. Jeg kjendte begge Haandskrifterne og aabnede hurtig min Onkels Brev.
Hør hvor Gamle og Corpus Juris snorkede omkap ved Siden af! De lykkelige Mennesker, de kunde sagtens sove trygt og rolig; de kjendte Intet til Kjærligheds Uro og Kjærligheds Vee. Men jeg derimod! jeg, som havde troet, at her i Nøddebo skulde al min Uro faae Ende, jo her begyndte den først ret.
Eller havde Emmy havt Ret, da hun paastod, at jeg kjendte ikke Gamle, men den Gamle, som jeg kjendte, og om hvem jeg talte, var en ganske anden end den Christopher, som hun kjendte, og om hvem hun talte? Dog jeg ihukom mit Ærinde og spurgte derfor: »Christopher, veed Du ikke, hvem der har skrevet denne Sang?« Gamle svarede ikke, han vedblev uforandret at see paa Emmy, som om han var fortryllet.
Men Forholdet til min Onkel, hvem jeg nu kjendte eller ikke kjendte gjennem Breve, var ikke saaledes, at jeg turde tænke paa at forsøge at faa ham fra sin Bestemmelse, og desuden var jeg netop for Øieblikket, da der skulde svares, ganske afskaaren fra at vise ham Fortrolighed.
Da jeg et Par Aar senere kom ud til ham for at lykønske ham til hans 70 Aars Fødselsdag, blev jeg modtaget med en vis Forundring; dog varede det ikke længe, inden denne gav Plads for det kjærlige Smil, som jeg kjendte fra vore Ungdomsdage.
Dagens Ord