United States or Iran ? Vote for the TOP Country of the Week !
At Menneskene overhovedet foretog sig nogetsomhelst, syntes Karl von Eichbaum saa besynderligt, at en stor Del af Livets Fænomener og Resultater naturligt maatte forekomme ham "utrolige". -Men Gudbevares, sagde han. Han blev ved at tænke paa "Bakken": -Hvis han var blevet Landmand i Stedet for at dumpe til alle de Eksaminer, saa kunde han dog maaske være blevet "Forpagter" ... hos Smørhandleren.
Da Schrøder og Ida kom ind i Køkkenet, stak Karl von Eichbaum Hovedet ind ad den anden Dør: Man vilde gerne ha'e The, Schrøder, sagde han; og Schrøder, der satte Ærtetruget, mumlede noget om, at nu skulde der vel være The til Middag. Men Ida gjorde en Thebakke istand og bragte den ud til von Eichbaum, der laa paa Græsplænen saa lang han var. -Det er dog altid Dem, der er god, sagde han.
-Og saa vil vi ha'e Herremøbler i det store Værelse, sagde hun. Karl sad i Sofaen, med Nakken ind mod Væggen. -Nej, sagde han: i det store Værelse vil vi sove. De sad lidt tavse, mens Gassen kogte og Karl saá over paa Ida, der sad lige under Blusset, til han pludselig sagde, saadan halvhøjt: -Det maa være fælt at sidde saadan og vaage....
Men Karl blev ved at tale om "Bakken", mens han knækkede Valnødder og skrællede Æbler, og Fru von Eichbaum sad livlig, med en lille Smule Rødme paa Kinderne. Hun var altid saa glad, naar de sad lidt længe til Bords. -Og der er en fin Jagt, sagde Karl, da de rejste sig. -Velbekomme, min Dreng, sagde Fru Eichbaum og beholdt hans Haand et lille Øjeblik i sin.
Hun vidste vist ikke, hvad hun sagde "ja" til. Karl bestilte og Tjeneren bragte Fade og Karl rettede an. Ida sad kun og fulgte dem med Øjnene, alt, hvad de gjorde, og smilte; og hun tog saa besynderlig varsomt paa alting, sit Glas og Fadet og sit Brød, som om hun undrede sig over det alt, over hver Ting. Dugen og Lyset og den grønne Flaske i Køleren.
Hun gik igen til Vinduet. Klokken blev ved at lyde høit. Hun saa en Karl med Lygte gaa over Gaarden mod Porten, lidt efter en til. Saa hørte Klokken op at lyde, og de fik Porten op. Der maatte være kommet nogen, en fremmed ... Men det var saa mørkt, man kunde ikke sé det mindste. Hun tog Lampen og aabnede Døren til Gangen ... Karlene klaskede med deres Træsko op ad Trappen.
De satte sig alle tre og Fru von Eichbaum konverserede; hun talte om Hospitalet, med meget udprægede A'er, og sagde: den hele Virksomhed er jo en Velsignelse, medens Karl sad med en Ræv i Øjnene og skottede til Ida, der efterhaanden blev ligesom mindre og mindre i sit Sofahjørne. -Og det er jo saa betryggende at vide, at det er unge Piger fra gode Hjem.
Julius kom ind med Madeira og franske Biskuits, og de nød det sammen under Hjørnelampen. Efter at Karl og Generalinden var gaaede, gik Fru von Eichbaum rundt og aabnede Vinduerne: for natgammel Røg var ubehagelig. ... Da Ida næste Morgen kom hjem fra Tur, stod Karl paa Trappen op til Kontoret. Ida havde næsten tænkt det.
Ida spurgte om Filérarbejdet til Sengeomhænget: -Om det var vanskeligt at lære. Fru von Eichbaum viste hende det og forklarede: -De kan jo prøve, sagde hun. Og hun blev ved at undervise Ida, der førte de smaa Pinde, medens Karl spurgte: -Tillader Mo'r, jeg ryger? og med Cigaretten mellem Fingrene sad han og saa paa Idas bøjede Hoved ved Siden af Moderens.
-Ja, de faar det dejligt, sagde hun. -Gu' faar de det dejligt, og han flyttede sig lidt i sin Iver: det var den næste Plan, Staldbygningen. Flot, flot, sagde han: Hun er en Satan. Ida beundrede i Stilhed hun forstod sig nu ikke paa Stalde og mens hun saá hen over Planen, sagde hun pludselig: -Det er dog godt, at Fa´r er død. Karl gav sig til at le, bøjet over Ridset.
Dagens Ord