United States or Libya ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Dèrude skulde Mercator have sejlet nusagde Kaptajnen. Og saa rystede han paa Hovedet. Han var i trist Humør. »Og det var min første Rejse som Kaptajnsagde han og stirrede fortabt udefter. De andre fulgte hans Blik.

Men den evindelige Vestenvind forhindrede Kaptajnen i at holde den rette og direkte Kurs, og det ærgrede ham, at Fru Weldons Rejse derved blev forsinket en Del.

Søfolkene skyndte sig at springe ned i Baaden, i sidste Øjeblik kom Kaptajnen op af Kahytten og løb til Rælingen og frelste sig, men Kommissionæren naaede ikke længere end i Kahytskappen, da Søen slog sammen over ham, og han gik til Bunds med Skuden, som han netop havde gjort en fin Handel om.

Det var oppe i Byen, at vi om Lørdagen var bleven hyrede til #Competitor#, og da vi Mandag Morgen mødte i Skibet, gik Kaptajnen selv og pumpede. Vandet stod højt i Lasten, højere end min Ven og jeg syntes om.

Kaptajnen var ganske vild, han skreg og slog ud med Armene, men blev staaende i Døren ... Jeg fik mine Støvler og Klæder af, beholdt bare Skjorten paa ... Bygen tog ved igen, Haglene svirpede mod mit Legeme ... det gjorde forfærdelig ondt ... #saa# sprang vi ud, Anden Styrmand og jeg ...

»Den er satansusemig storeslemtænkte jeg, men jeg sagde ingenting, for i det samme var Kaptajnen der. Svirende var han. Jeg forklarede igen, hvem jeg var, og om han vilde have Hjælp. »Nej-nejdet vilde han rigtignok ikke. Han skulde, som han kunde ligge til og bande jeg kan desværre ikke oversætte alt det, han svor han skulde nok selv komme los.

En Efteraarsmorgen for en Snes Aar siden fandt man i Klitterne ved Spirbakken en død Sømand. Papirer, han havde paa sig, godtgjorde, at det var Kaptajnen fra et norsk Skib.

Baadsmanden stod oprejst i Agterenden og manøvrerede for at bringe Baaden saa nær som muligt til Dyrets venstre Side uden at komme i en for farlig Nærhed af dets vældige Hale, vel vidende, at et eneste Slag af denne vilde være nok til at gøre det af med baade Baad og Besætning. Forude, solidt plantet, med skrævende Ben, stod Kaptajnen.

Men Kancelliraaden skal have bandet sig Helvede nærmere end nogensinde før, da han brød Brevskabet og læste, at Negeren havde Lejdebrev som frikøbt Slave og var en Erkendtlighedsgave til ham og hans Hus fra den amerikanske Kaptajn. Kaptajnen havde holdt Ord. Hans Gave var saa sjælden, at dens Mage ingentid før var set i Skagen.

Kaptajnen alene var i Kahytten. Han havde Redningskrans om Livet den eneste, der var tilbage paa Skibet. Han var beruset; det havde han været alle de tre strænge Døgn; han var nok saa slemt forfalden, sagde de svenske Matroser. Saa med ét slog det en Flage ud af Skibet. Der faldt en Mast. Det gav sig i alle Spanter og Planker. Søen fossede ind og skurede rundt og rensede ud.