United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kardinal Gondy, Biskop udi Paris, tvilede noget paa denne Sag, kaldte derfore tilsammen udi samme Kloster en Hoben gejstlige, og derpaa efter samme gejstliges Raad forordnede fem berømte Doktore udi Lægekonsten til at efterse, hvorledes hermed var beskaffet.
Det andet Aar saa var der en sværene Fiskeri her øster ved et Vrag, som vi kaldte »æ Bygmand«, det var en sunken Skude, ladet med Byg; #den# trak Fisk til sig, maa De tro.«
Hans Organ var meget smukt, han var uden Sammenligning den eleganteste Mand i Byen, og han var ikke pietistisk. Som sagt, Stella hørte ham en Gang om Maaneden. Egentlig var Indifferentisme alligevel det Høgske Hus' Religion, men Præsten kaldte det dog et godt, kristeligt Hjem og holdt meget af at føre lange Enetaler med Stella. Han kom om Eftermiddagen og blev til ud paa Mørkningen.
Og han havde Fornemmelser som ingen af de andre Drenge i "Kleine Dammstrasse". Drengene kaldte ham for "Jomfruen". Navnet blev raabt en Dag, da Friskolen badede i Elben, af Klassens vittige Hoved: saa blankhvid og skær var Franz' Krop og siden beholdt han Navnet. Det passede godt. Franz legede aldrig, bandede aldrig og røg ikke. Pokker vide egentlig, hvad han tog sig til.
Vi kaldte den spøgende for Ungdomskilden, efter et Eventyr, som den gamle Hertz en Aften havde fortalt. Luften, der slog os imøde, var frisk og gjennemrenset, med en sund Lugt af Engmuld, syret af det vaade Løvs og Græssets Dunster og krydret af forstærket Blomsterduft, især af Kaprifolier en Luft, der af Lungerne inddrikkes i dybe Drag, ligesom man nyder en ædel Vin.
Til Løn for den ydede Hjælp blev Dionysos saa optaget blandt Olympierne som en af deres. Ares. Ares er, hvad Grækerne kaldte en Ker c: en Ødelæggelsesdæmon.
Den lille blev naturligvis ved en saadan Opdragelsesmetode ganske forkrøblet i sit Forhold til Moderen. Paa de gode Dage hang hun hende om Halsen, kyssede hende, kælede for hende og kaldte hende sin enestaaende, dejlige Mama, sin pragtfulde Mama, sin himmelske Mama!
-Ja, saa var det da forbi, sagde Ida. Men Karl svarede ikke, før han sagde, med samme Udtryk som før inde i Cirkus: -Men, for Fanden, hun holder vel Bøtte. Han kaldte paa Kelneren for at betale. -Skal vi allerede gaa, sagde Ida. Det var som kom der altid ligesom en Angst over hende, naar de skulde gaa; og hun saá ud over Bordet og Glassene. -Det er s'gu paa Tiden, sagde Karl.
Men da Engelen, som talte til ham, var gået bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham. Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
En Aften kom hun ind og sagde, at hun vilde overraske ham, og han maatte ikke gaa ind i Stuen, inden Stuepigen kaldte paa ham. Da Ludvig kom ind i Stellas Kabinet, var der hængt Lagener paa alle Væggene, og Stella laa hvid i Ansigtet midt paa Gulvet i en stor Møbelkasse, som var behængt med sort Flor og dækket med Lagener. Hun havde sin hvide Kjole paa og Myrthekrans over Sløret.
Dagens Ord