United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og saa blev alle Omegnens Proprietærer med Fruer og Døtre tilsagt og var mødt op i deres bedste Stads. Enkebaronessen var i sin grønne Silkekjole med Armbaand og Brystnaale og Ringe paa alle Fingre. Og Fru Mascani var i Sølvbryllupskjolen, og Clara i hvidt med Rosenknopper. Det var Middag. Man havde lige rejst sig fra Bordet og nu skulde Kaffen serveres nede i det store Lindelysthus i Haven.
Ved Kaffen havde Erkehertuginde Elisabeth staaet et Øjeblik i en Vinduesfordybning. Maria Carolina gik hen til hende. Erkehertuginde Elisabeth smilede, og de stod lidt ved Siden af hinanden og pillede ved den samme store Plante. Saa tog Maria Carolina Erkehertuginden i Haanden: -Tror De nu det kom paa tysk stakaandet og bevæget at De bliver lykkelig? sagde hun.
Det var intet Under, om hun sov ud en Gang. Moderen vilde lave Kaffen og bringe den op, naar hun vaekkede hende saa kunde hun drikke den paa Sengen. Saa mange Gange hun havde bragt Kaffen op, Vintermorgener, naar det var altfor koldt og Tine dog saa gerne laa lidt laenge. Madam Bolling gik og talte med sig selv, mens hun fik alt i Orden.
"Fylder hun nu ikke ni og tyve?" spurgte Moderen og slubrede en Mundfuld i sig af Kaffen. "Jo, det er akkurat fire Aar siden hun havde Fødselsdag og da fyldte hun Fem og tyve." Frøkenen gik tilbage til sin Kniplepude.
Tanten vilde straks veksle Hus, og de flyttede ind i en ledig Lejlighed paa Hjørnet af Nørregade og Volden. Herluf repeterede om Natten oppe paa sit Kvistværelse, Tanten bragte selv Spirituslampen og Kaffen op, før hun gik tilsengs: nu var Herluf den eneste, Frøken Minna havde at sysle om. Og hun lukkede Døren for Herluf bag sin Bogbunke med et varsomt »God Nat«.
Alle sammen elsker vi denne Tid, og vi længes efter at komme af Sted hvert Foraar.“ „Ja, det er sandt nok, men vi er ogsaa glade ved at komme hjem igen“, faldt Alafitdle ind og fortsatte leende: „I husker nok den Tid, da Kaffen for længe siden er drukket, og vore gamle Piber forlængst er udstykkede som Skraa.
Naar Huus var færdig derude, kom de ind til Kaffen. Der var lunt og godt og Duft af et Par Potteplanter, som blomstrede i Vinduet endnu. -Ja det er det, jeg siger, sagde Huus og gned Hænderne, hos Fru Bai er der rart. Hyggen kom ogsaa med Huus. Der var saadan en stille Tilfredshed ved ham; mange Ord havde han ikke, og sjældent "fortalte" han noget.
-Og her er s'gu ogsaa Drikkevarer, sagde Karl. Ida hældte Kaffen i de gamle Kopper, mens Karl blev ved at sidde og se tilfreds paa Sagerne og de talte om de gamle Ting, Kagekurven og Armstagerne: de holdt Vagt ved Konkylierne derhjemme, sagde han. -Ja, de stod paa Fløjen, sagde Ida.
Men saa vaagnede Bolling, og han maatte have sin Morgendrikke forst. -Aa, Herregud, aa Herregud saa snavs det er Madam Bolling talte med sig selv saa snavs det er man maa snart made ham nu som et Barn naa, Bolling, naa ... Han tog ikke mere om Koppen, han kunde ikke holde om nogenting. Tilsidst kom Bolling dog lidt til Ro igen, og hun fik Kaffen paa Bakken og gik op over Loftet.
-Ham med sit bøjelige Sind. Fru von Eichbaum hørte Julius inde i Spisestuen. Hun syntes rigtig det var længe siden, hun havde glædet sig saadan til sin Kop The. Om Søndagen var det varmt nok til, at Generalinden og Fru von Eichbaum kunde drikke Kaffen paa Verandaen. Generalinden sagde: Du maa kun ta'e et Sjal over Skuldrene, Mille, Du, der er vant til Byluften.
Dagens Ord