United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg ser ind gennem Krattet. Der er lavet en Rede i Græsset. En Raa ligger med alle fire Ben strakt fra sig. Hovedet er rejst i Vejret, de store Øjne brænder som et Par Lyspletter, og dens Sider damper. Om den blomstrer Natviolen, og Aftenpragtstjernen lyser. Store Bregneblade vifter for Vinden. Saa blødt trækker Mosset sit Tæppe over Jorden.
Ja, og vi svinger Kværnen, saa det knager, skogrer Menja, vi maler til Barsel og vi maler i Kisten, vi maler Sne og Fortvivlelse. Jeg synger sidst. Og nu skyder de Ryg, de vrede Jættepiger, og planter Benene dybt i Mulmet og svinger den rygende Kværnsten. De synger sammen, Fenja og Menja: Vi maler dig Sol, Maane og Stjærner løbske om Jorden.
-Jeg vil op, vi maa bort, det er Tid! Tine famlede med ham, Klaederne fik han forkert paa. -Vi maa i Taarnet, vi maa i Taarnet, blev han ved, stakaandet: Alle i Taarnet. Han tog Tine om begge Haandled. -For det er Jorden, der braender , sagde han og begyndte selv at skaelve: Forstaar I, det er Jorden, der braender ... -Ja, Fa'er, ja!
Hans Mønstring er færdig, og han stikker Haanden frem imod mig. Ud paa Engene. Jeg tager imod den. Den er tør og knoglet, og dens Greb sidder fast. Har du Ærend', for de' skae jæ osse. Saa følls vi. Vi driver langsomt afsted. Han i Spidsen. Lige over vore Hoveder muser en Taarnfalk. Den hænger og flakser paa spredte Vinger og kaster sig hvert Øjeblik ned mod Jorden.
Det var ham, der havde Ret, det var ham, der ejede Jorden og det hele, og det var Niels, der var fremmed og havde Uret. Han ejede intet af det altsammen. Det var ham, der skulde vige. Og alligevel havde han ikke helt Uret. Det var hans Hjærne, der var syg, der ikke var som de andres. Han havde Ret paa sin Vis, som de andre havde Ret paa deres. Men dræbte han Manden der, dræbte han mere end ham.
Og medens han laa paa alle fire i det rindende Vand og undrede sig over, hvorfor Elven havde saa travlt, og hvad det egentlig var, den vilde fortælle, randt hans Bevidsthed bort med det rindende Vand. Himlen hang som en vaad Svamp, og Vandet sivede og sivede fra den ned over Jorden.
Grevinden havde bestemt selv set hende lille, rund; med en Opstoppernæse og lidt fremstaaende Øine. Laa paa tredie Sky tilvenstre i Orfeus Jo, hun havde forresten godt set hende en lille, fræk Tingest i Trikot. -At skyde sig Vand i Munden for en saadan Person Ellen havde ikke talt meget; hun gik og saa ned i Jorden og trak Parasollen efter sig. -Han har vel elsket hende, sagde hun. -Elsket hende.
Og Templet fyldtes med Røg fra Guds Herlighed og fra hans Kraft; og ingen kunde gå ind i Templet, førend de syv Engles syv Plager fik Ende. aringen 16 Og jeg hørte en høj Røst fra Tempelet sige til de syv Engle: Går hen og udgyder Guds Harmes syv Skåle over Jorden!
Jæ æ saa oløkle ... Graaden bliver hæftigere. Hele hendes Legeme skælver som i Krampe. Hun faar Lov til at græde færdig, saa følges vi ad et Stykke. Jeg spørger hende ikke ud, og hun fortæller mig intet. Stille gaar vi ved Siden af hinanden. Ikke en eneste Gang mødes vore Øjne. Bestandig gaar hun og ser ned i Jorden. Ude paa Skovvejen skilles vi. Jeg rækker hende Haanden til Farvel.
Han havde hævet Hovedet en Kende og stirrede nu mod Jorden lidt foran Mandslingen. Om han nu kastede sig over Manden der og slyngede ham ud over Æggen ned i Havet. Aldrig, aldrig vilde noget Menneske faa at vide, at han var Tyv. Han vidste, at den Mand vilde sprede det rundt i Bygden. I Morgen vilde de alle vide det, og saa havde han mistet alt.
Dagens Ord