United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle. Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager hans Vidnesbyrd. Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru. Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig ikke Ånden efter Mål.

Povl Langtryne vekslede et Par Ord paa Inkasproget med sin Vaabendrager. Radamaly suopis sek! sagde han Vi har Brug for en Blodhund. Jørgen stak øjeblikkelig Snuden mod Jorden og fraadede vildt. Af Sted! kommanderede Langtryne Min Fader Ligæderen vil møde os i Sumpene nord for de store Søer! Og bort smuttede Indianerne mellem Buskene. Snart hørte man kun Blodhundens Glammen i det fjerne ...

Men jeg siger eder, at I aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone, ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. Du heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort. Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.

Pludselig satte Ajax og Hektor ud af Krattet og halsede op mod Tines bomuldsbestrompede Laegge: -Skovrideren, skreg hun og satte bums ned paa Jorden paa Hug Fru Berg maatte le ud med Ryggen til et Trae, for hun kunde komme hen og faa Del i Aftensmaden, som Tine havde bredt ud paa en Serviet.

Thi dette tyveaars Menneske havde forbauset hende: han var virkelig gaaet ud der af Døren og uden at tøve et Minut, uden at tage Afsked med nogen, uden at skrive en Linie han havde dog Forældre, vidste hun, og Sødskende havde han hængt sig i sit Haandklæde. Og Alverden troede med hende, at han var det mest dagligdags Menneske paa Jorden. Og han vilde ikke leve uden sin Kærlighed.

Og da han var ved at falde hen, kom han alligevel til at forestille sig denne Krop af gedigent Guld, der laa lige under Jorden, saa at man blot behøvede at tørre Grus og Smaasten væk for at se det matte, ridsede Guld, der krøb som en Rod ind under Jorden. Han vilde stille sig paa det med begge Fødder.

Dèr falder en enkelt gennem Luften, et Øjeblik standser den lige over Jorden og daler blødt ned netop i den lille Græstot, hvor to blanke Øjne lyser den i Møde. Vi kommer ind paa Brakmarken. Viberne skriger om os. I store Buer slaar de ned over Hunden; men han styrter lige mod Vandet og springer langt ud, saa det sprøjter højt op om ham.

Det ejer en underlig fortrolig Blinken, fortæller langt ud til hver, der gaar forbi, at her er et Hjem. Et Hjem! Alt hvad Livet ejer af stort og smukt samles bag fire Vægge, og alle de hedeste Længsler stilnes i en Krog med Kig ud paa en støvet Landevej. Ikke en Dag ejer Jorden, som ikke bærer et Minde til vort Sind om tusinde lykkelige Timer levet hos dem, der gav det bedste, de ejede.

Han skimtede de sorte Omrids af et Uhyre, der laa der midt i Mørket paa Spring, strakt hen over Jorden imod ham. Et Øjeblik blev han liggende paa Hænder og Fødder og stirrede frem mod Uhyret, der blæste og blæste og truede med at blæse ham om paa Ryggen. Han kunde nu skimte det mægtige, udspilede Hoved med de store, tykke Kinder, der hang ud over Marken til begge Sider.

Paa Amfiteatrets Bænke vred Kvinder deres Hænder. Staldmestrene brødes med Giovanni midt paa Jorden. -Luk luk Buret! skreg der Tusinde. Løverne gik logrende rundt om Battys Lig i den tomme Cirkus, hvor alle Blussene brændte. Giovanni sad paa en Kasse ude i Gangen. Fraaden faldt fra hans Mund ned paa hans Bryst. To Artister holdt hans Hænder. Da Kammeraterne slap ham, rørte han sig ikke.