United States or Guyana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den langt overvejende Masse af Folket er i England ejendomsløse Nomader, i Frankrig er det en Nation af smaa Grundbesiddere, der sidder fast ved deres egen Jord og paa den lever, om ikke i absolut Velstand, saa dog under forholdsvis antagelige Kaar.
Man gaar til Italien, fordi det er den klassiske Jord, fordi der for hvert Skridt, man kommer frem, myldrer med Minder fra en Tid, der var saa stor, at selv vor grinende Skepticisme andægtigt bøjer Hovedet for den endnu. Men heller ikke i det Kapitel staar Provence tilbage. Folk veed det blot ikke, det er hele Sagen.
A. subcoeruleus . Minder om den forrige, men er højere, sildigere og mørkere. Egner sig til Afskæring. A. Amellus , m 0,5-0,6. Blomstrer Slutningen af August til Oktober. Bærer i Modsætning til de fleste andre Arter Blomsterne i samme Højde. Ynder Sol og kraftig Jord. Omplantes hvert 3die Aar. Sammen med tidlige Chrysanthemum hører de til Efteraarsrabattens pragtfuldeste Planter.
Arten O. Ratinesquei , gul, skal være en af de mest haardføre; mere ejendommelige end kønne i en dansk Have. Ornithogalum nutans , nikkende Fuglemælk, m O,5. Graa-hvide Blomster i Maj. Deling. Osmunda regalis , Kongebregne, m 1,O. Anvendes, naar der findes god, let Jord under let Skygge og navnlig Læ, og paa Nordsiden af større Stenpartier. Deling. Pæonia, Pæon.
Deres Tænder klaprer, de græder i Tusindvis, de vrider Hænder, fordi der var bittert paa Jorderig. De kaster en Stormklage ud i Vejret, mens de vandrer, de hæver de blege Ansigter og beder i Vildelse til Stjærnernes Barmhjærtighed. Fra den fjendtlige Jord stiger en Lyd af det der foregaar, et Sus af alt, hvad Tiden ødelægger.
Foran mig avancerer Hunden langsomt frem. Friske Dyrespor staar prentet i den fugtige Muld. Herude møder jeg ingen. Jorden gynger under mig, og det klare Vand staar i mine Fodspor. Det er kun inde ved Land omme ved Engen, at de huserer alle de med deres evige Stræben efter at hæve de skjulte Skatte. Lange snorlige Bede af vaad Jord viser deres Flid. Men herude!
Det gaar jo godt. Det var nu bælgmørkt. Der var ikke Menneskebolig i Mils Omkreds. Og der var ikke det svageste Lys at se hverken paa Jord eller Himmel. De kunde knap skimte deres egne Fødder i Mørket. Men stadig gik det fremad mod Storm og Regn. Væden drev dem ned over Ansigt og Krop i en uafbrudt rindende Strøm. Og Stormen gennemisnede dem til Marven, thi det blev koldere og koldere.
Efter et flygtigt Toilette i Elven, der løb forbi vort Telt, gik vi op til Huset. Det var en temmelig stor Jordhytte af den almindelige grønlandske Type: fladt Tag, lang, smal og lav Husgang, alt bygget af Jord og Sten. Da vi krybende var komne Husgangen igennem, var Huset allerede fyldt med Kirkegængere. Inde paa den brede Sidebriks laa og sad Mennesker i Lag. Der var en kvælende Hede derinde.
Saa følte hun under sit Samliv med Carl alt mer og mer Sædemandens Glæde. Hun fornam paa sin Vandring gennem dette Sjæleliv, som hun følte, hun tog i Besiddelse, en besynderlig og utænkt Fryd ved at kaste ved hvert Ord og i hver Time den første Udsæd i en ny og jomfruelig Jord, ingen Plovfure havde brudt, og som skælvende undfangede sin første Grøde.
Solen var alt kommen et Stykke op paa Himlen og ligesom badede den vinterfrosne Jord i sit Flammehav. »Luk nu Øinene op og see Dem rigtig omkring«, sagde Præsten til mig, »og tak Vorherre, der har givet Dem Øine til at see paa al den Herlighed, og tak mig, der fik Dem til at lukke Øinene op.
Dagens Ord