United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men hun turde aldrig tale et Ord derom, thi Knud hadede de Christne til Døden, og Thjodolf hadede, som hans Fader hadede. Engang spurgte Knud ham: »Hvad vilde Du gjøre ved den hvide Christ, om Du nogensinde mødte ham?« »Jeg vilde gjøre saa ved ham«, svarede Drengen og jog sin Kniv til Hæftet ind i Bordpladen. »Derfor skal Du i Morgen faae Lov til at ride paa min sorte Hingst«, svarede Knud glad.
Jeg gav mig ikke Tid til at høre Slutningen af hendes Beretning, men jog Sporerne i Violettes Sider, og fem Minutter efter galopperede jeg ind i Byen. For Enden af Hovedgaden stod tre Uhlaner og sludrede ved Siden af deres Heste, medens de røg paa Piber saa lange som min Sabel.
-Og hvordan er det derhjemme? spurgte Konferensraaden. -Tak, jeg har ikke haft Brev, sagde Ida. -Naa, ja, ja.... Konferensraaden blev siddende tavs, grundende som den, der har levet længe. Ida gik tilbage til Køkkenet, men Schrøder jog hende ud. -Du har Ferie, min Pige, sagde hun: gaa Du ud og luft Dig. Her er jo saa varmt, at man maa kaste Klæderne.
Og ret længe nøjedes Palle ikke med at være Tilskuer. Fru Monas Begejstring rev ham med sig. Han blev hendes Elev og lærte at ride Kunstridt og Skoleridt. Og de jog Side om Side Manegen rundt i det vildeste Parforceløb, hvor Staldknægtene stod med Stænger og Risgærder, som Hestene satte over, saa at Savsmuldet føg i Luften.
Povl og Jørgen bliver henne hos Seemannerne, hvor Du har sendt dem hen imorges, samtidig med at Du jog mig paa Kontoret ... Farvel ... Og vil Du saa være saa henrivende elskværdig at holde din Mund! Da Jordemoderen henimod Klokken ni Aften havde puslet Moderen og Barnet for Natten og var gaaet hjem, kaldte Isidor paa Stuepigen og bad hende bringe et Brev ind paa Posthuset.
Ellen reiste sig for at sé paa den nye Tur, der var ikke Damer nok, og Bernstorf skreg: -En Dame, Grevinde Urne, en Dame ... Ellers gaar Turen i Stykker ... Bernstorf førte hende ud. Kæderne føg sammen, jog frem og bort. Ellen fik stakaandet atter Bernstorf. -De jager Livet af os hører De, Bernstorf, jeg kan ikke mere ... De maa holde op. Ellen dansede meget rank næsten, som stred hun imod.
Hvor Murene var stærke, dem havde de bygget, hans Forfædre ... Han følte paa Murene, udmaalte Hvælvingerne ligesom Tomme for Tomme, baade Højden og Bredden saa gik han ud i Alléen. Vinden jog med de visne Blade og lod dem danse i svingende Kredse om de knudrede, fugtige Rødder Sikke vældige Rødder! hvor de Træer var gamle de havde set hans Slægt ...
Snart brast han igen i Raseri se om Trampeldyret skulde lægge sig den mindste Smule, Otte maatte hænge sig ud paa Siden af den mod Stormen, han skreg højt til Hesten og lagde den en fem seks Valk hen ad Halsen, til den jog i Firspring. Stormen øgedes stadig. Otte drev tænderskærende paa Hesten.
Hun jog hurtig Fødderne i Morgentøflerne og løb i Natkjole ud paa Gangen hen til Frøken Sofies aflaasede Dør, hvor Tyrk laa udenfor som Vagt: Sover Du, Sofie? Ja ... lød det gnavent. Det bliver det dejligste Vejr! Hvad er Klokken? Otte! Herpaa fulgte intet Svar kun en Brummen.
De havde fundet et Sted, hvor der kun sjældent kom Skovgæster men hvor der i Skyggen af fuldtløvede Bøge var en jævn Skraaning med blødt Græs. Der strakte de sig saa, og de kunde ligge og sige ganske ligegyldige Ord til hinanden Ord, der jog Tankerne bort snarere end at vække dem.
Dagens Ord