United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved den første Læsning havde jeg været betaget af en knugende Angst for, at der virkelig som hun forudsagde, vilde komme Noget for Dagen, som maatte sætte hende mindre høit i mine Øine, en Angst, der jog mig rastløs fra Linie til Linie, bestandig med eet Øie forude.
Jeg lover dig en god Douceur for din Uleilighed ... ikke strax, men naar jeg har holdt Bryllup. Hvad er det saa, du har tænkt paa? Jørgen . Jeg har tænkt, at man muligens kunde faae ham til at forløbe sig ved en eller anden Leilighed, saa Baronen blev vred og jog ham paa Porten. Claus . En eller anden Leilighed! Ja, det er godt nok, men det kan vare længe. Jørgen . Ikke saa længe endda, Hr.
Og saa jog Tankerne videre, formummede Karnevalsgæster, der holder Maskerade paa et Skibsdæk, hvor der er Lig i Lasten. Om Morgenen var hans Øjne hede, Øjenlaagene tørre og tunge. Det havde været en lang Nat. Han skulde prøve Klokken elleve. Klokken var syv.
Den gamle gik forbi, talte til hende og søgte at klappe hendes Haar; hun drog Hovedet bort. Hun satte sig i Dagligstuen foran Ilden. Hvor den slikkede Brændet ... Hvor er han dog? Mon han dog ikke kom hjem? Hun begyndte at gaa op og ned ad Gulvet med Hænderne paa Ryggen. Hun virrede med Hovedet, som jog hun Fluer fra sit Haar, og hun trampede haardt i, naar hun gik.
Han jog langt borte efter Kalvene, saa de satte i Galop fra Vandtruget paa deres slatne Ben; Rugehønen laa med bredte Vinger over Kyllingerne i Solen ved Stalddøren de rullede ligesom smaa gule Æg mellem Gaardstenene ... Og Lars kørte Hø ind, mens Moderen lukkede alle Vinduer op, for at Duften kunde trække ind i Stuen, og saa kom Ruglæssene med alle Ørentvistene....
Den Kroblede jog rundt men idag var hans Ol for tyndt: saa raabte han paa Pladsen og saa raabte han i Gyden, uden Rist. Et Par Officerer gik omkring og talte med Mandskabet. De kom helst der , hvor de kunde vente en Vittighed til Svar. Fire Lolliker raabte hojest de spillede Kort liggende plat paa Maven.
Men alligevel, det var saa naturligt og selvfølgeligt, kunde umuligt være anderledes. Og hun følte, at han ikke var som de andre Mænd, hun kendte. Hun følte, der var noget stærkt, der laa gemt i ham, og som de andre ikke havde. Da smilte han og bøjede sig frem over hende og kyssede hende roligt og varsomt, men det jog igennem hende, saa hun knap kunde aande.
Saa jog en Vogn ud af Godsforvalterporten ned over Vejen, gennem Mulmet, som en Skygge. Alle Hunde fo'r halsende op ... Da de kom ned om Morgenen, gik Konferensraaden hen til Klaveret og lukkede det stille, mens han tog Nøglen til sig. Gamle Brandt var død. Alle Gæsterne spredtes, langt ud i Skoven og Haven. Frøken Rosenfeld sad ene med Ida paa sit Skød.
Og Charlotte og Minka fôr leende forbi i Kanen: Du holder Dig altid saa alene, lille Sofie, sagde Fru Uldahl og strøg Datteren ned over Kinden. Det véd Mor, jeg holder mest af ... sagde Sofie, og hendes Øjne fyldtes med Taarer. Solen var gaaet ned, og Mørket faldt paa. Et Par af Karlene havde lavet Begfakler, som de tændte og jog af Sted med henover Isen.
Med den skarpeste Agtpaagivenhed maatte Rorgængeren vare Baaden for de brydende Vandbjerge. Omtrent Klokken tolv om Middagen skød en kolossal Sø sig under Agterenden af den mindste Baad, løftede den himmelhøjt og jog den kæntret ned i Bølgedalen.
Dagens Ord