United States or Hungary ? Vote for the TOP Country of the Week !
De kae jo nok forstoe, a' vi ekk kae gi'e vorses Plejedatter te' enhver som helst, dæ' kommer rendendes lie ing fra Landevejen. Jeg holder af Lis. Jov for den Savs Skyld kue vi savtens faa hinner givt; men hvae æ De? Jeg er Jæger. Jov, de' ved vi nok, de' har Lis osse savt. Jæ skue ekk hae taen de' Hele saa alvorligt, hvis a' ekk Folk var begyndt o snakk om de'. Hvae æ De ells?
»Nu kan vore Gjæster jo selv høre«, sagde Emmy, »hvem der taler meest herhjemme.« »Ja nu: naar her ere Fremmede, saa forstaaer I nok at give det Udseende af, som om Alt gik saa grumme rigtig til; men De skulde komme herud til dagligdags, og saa skulde De faae at see, hvordan det gaaer til.
Og efter at de tilsammen en Stund havde priset Gud Herren og lovtakket ham, at de ikke var som dette Kar, gik de ind og puttede Johanne i Seng og tog Juliane med sig ... »For En har jo da kristelige Fornimmelser!« Hvorpaa Spat-Marie skyndsomst var fløjet hen paa Gaarden for at være Nummer ét til at berette Jens Pinedød Baduljen ... Men Jens havde gudhengivent svaret: Hva' Satan rager det mig!
-Olivia, Fingrene af Munden. -Naa, ja, det har jeg sagt, det bliver sidste Gang, Du faar Skindkant om Kaaben ... Jeg mulede, der var jo altid en eller anden Stump af Kanten, der hang løst og dinglede; jeg véd ikke, hvordan det var, men jeg og Regine, vi blev nu en Gang forpjuskede. -Ja, saa kan Du gaa. Jeg løb med Tasken bus paa Dørkarmen.
Han sad kun med Blikket faestet paa Vinduet: i Alleen gik de stilfaerdige, ludende Soldater og paa Vejen sled de Nysaaredes Konvoi sig langsomt frem i Solen. Hans Hojaervaerdighed saa intet. Han gik kun ophidset op og ned med store Skridt som paa Offerdage i sit Sakristi og talte hojere og hojere: Stormen var jo alles Haab og nu taltes om Tilbagetog.
Og Stasia havde i de fire Uger siden sit forrige Besøg, tilvendt sig et hemmeligt Kræmmerhus fuld af Enkebaronessens gode Kaffe, samt to smaa Poser hvidt, hugget Sukker. Saa det kunde jo blive et helt Kalas. Det havde som sædvanlig vakt ustandselig Latter hos de to andre, da Stasia hentede disse Sager frem af deres Skjulested.
Begge havde de ved første Øjekast indset, at de aldrig vilde komme til at stemme sammen. Pompadour fandt »Tøsen« for »fin«; og »Tøsen« fandt Pompadour for grov. Det maatte ende med Kamp. Men begge slog sig foreløbig til Taals med, at de jo havde Hans paa deres Side ...
Og dog der kommer ledige Timer, da det videnskabelige Arbejde maa hvile; saa kan jeg jo gjerne prøve paa at nedskrive, hvad jeg kan huske. Maaske det kan more mine Børn og Børnebørn at læse det, og maaske de kunne finde, at Et og Andet deraf kan egne sig til Offentliggjørelse.
Kese slog i al Stilhed flere Boller Blod ud mod Østen og Syden. Han viste en næsten kejtet Glæde ved sin Kyndighed i at sønderdele, Kese, han pegede med Knivsspidsen paa de ædle Livsdele, eftersom de kom til dem, nikkede, jo jo. Den var otte Aar, hviskede han og plirrede fortroligt til Axel.
Hun stod af Hesten og satte sig paa Grøftekanten mellem Purkene, og de red Ranke og de jublede og lo med hendes høje Ridehat ned over Ørene.... Maria Carolina kunde bedst tale med Børn. Hun vilde jo alle det saa inderlig godt men hun vidste aldrig noget rigtigt at sige til alle de andre fremmede Mennesker. De talte ogsaa tidt om saa meget, om Ting, hun ikke vidste og ikke kendte til.
Dagens Ord