United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, jeg er noget nervøs ... Blæser det? Næi! sagde den lille forundret. Det er jo Solskin og dejligt Vejr! Er der mange Mennesker dernede? Ja-a; alle sammen! Var det et godt Brev, Frøken Jansen fik fra sin Moder? Det ved jeg ikke. Hun har jo ikke læst det endnu .... Hvor længe tror du, jeg maa blive oppe i Aften? Lige til du bliver træt, Baby. Det er jo Høstgilde!
Han gik et Par Skridt frem fra Skrivebordet: Naa sagde han saa vil De jo betragte denne Samtale ... der bli'r mellem os som det, den er som: et Venskabsbevis ... Farvel, han bukkede kort. -Farvel. Der var ikke mer. Haanden gav Konferentsraaden ikke. Adolf naaede Døren og fik den ogsaa lukket: rank gik han, som balancerede han paa et Brædt.
Ja vil man lære Corpus Juris at kjende fra hans meest kavaleermæssige Side, saa maa man see ham mellem unge Damer, jo flere, des bedre.
Saaledes husker jeg blandt Andet et Digt, der begyndte med de Ord: »Flyv Fugl, flyv over Furesøens Vover«, et Digt, som jeg altid havde holdt overordentlig meget af, men som nu fik en saare ynkelig Medfart, navnlig de fire Slutningslinier: »Har Du ei lyttet til mangefold Smerte »Selv hos den fjedrede Flok? »Sig et Godnat til mit bævende Hjerte! »Sig det, Du veed det jo nok!«
Saa rejste han sig og gav sig til at gaa hurtig op og ned ad Gulvet: Hvad siger Doktoren? Jeg skal jo bruge den grønne Salle, siger han! Ja men saa brug den da! Jeg har ikke no'et aa købe for. Pengene gaar til Føden og Klæderne. Og saa mente Jens, at Pastoren ... En Æske koster paa nær en Krone! Mascani tog sin Portemonnæ frem.
Jo! Dèr stod altsaa Fanø-Briggen strandet, saa ganske nær ved Land, at man med nogle faa Aaretag kunde naa derud i Jollen, den samme Jolle, der den foregaaende Nat var kæntret med hele Mandskabet fra Briggen, otte Mand ialt og alle omkomne. Vejret var roligt nu, Luften sigtbar, Søen i ringe Bevægelse, ingen begreb, hvordan dog denne sære Ulykke kunde være sket paa den hjemlige Ø.
"Ja, men, det er netop det, jeg ikke forstaar, og som" William talte heftigt "Jeg maa forstaa ..." Hoff standsede. William gik frem og tilbage ovre foran Flygelet i hurtige Drejninger. Saa gik Hoff over og tog ham om Skuldrene. "Lad os hellere tale om Dem," sagde han. "Men dette er jo netop om mig," William dukkede Hovedet. Hoff gik to Gange op og ned med ham under Armen.
Men Frøkenen var borte. Døren stod paa Klem efter hende, saa hurtig var hun kommen af Sted. Saasaa, bitte Johanne, saasaa ... begyndte han spagfærdig at tysse paa. Han var med Et blevet bange for Udtrykket i hendes Øjne. Og hun var jo ogsaa saameget yngre og stærkere end han.
Han trak "Aa"et i den jyske "Hovedstad" langt og foragteligt ud og sagde saa tilfredsstillet: -Men saa kan man da faa Recks ud.... -Hvorfor? -Jo, erklærede Karl med sin tørre Stemme: for det er no'et Pak. -Ja, sagde Ida uvilkaarligt. Hun vidste ikke selv, hvorfor hun blev saa glad og at hendes Ansigt straalede. -Og saa kan vi igen komme derover om Sommeren, sagde Karl. Skaal, Ida.
Gaarden var en saakaldet »Fallitgaard«. De to sidste Ejere havde begaaet Selvmord af Mangel paa Subsistensmidler. Men Nils havde jo Penge nok og lod sætte et Taarn paa Hovedfløjen saa havde han noget at springe ned fra, sagde Omegnen.
Dagens Ord