United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jo, vi kan ogsaa skinne i det gamle Evropa, siger den, det skal I saamænd faa at føle. Men der er forresten det at bemærke ved det, at Marseille i Grunden ikke er det gamle Evropa længer, eller i hvert Fald kun er det halvt. Man staar allerede med den ene Fod i Orienten.
Man har jo saa mange Slags Begavelse." "Ja, saa mange Slags men naar man nu ikke har nogen af dem ... Jeg har aldrig tænkt mig, det kunde gaa mig saa ringe, jeg har altid haft Lyst til at studere, og jeg har jo ogsaa gaaet baade til Forelæsninger og til Manuduktør. Men det hjælper mig jo aldrig det mindste: jeg kan virkelig saa usselt lidt. Der er ingenting, der vil blive i Hovedet paa mig.
Var det nu ikke galt alligevel, at jeg gik med. Var det nu ikke galt alligevel, at jeg gik med. Den Tanke havde bidt sig fast i ham og var bleven som en Melodi, han gik efter. Var det nu ikke galt alligevel, at jeg gik med. Var det nu ikke galt alligevel, at jeg gik med. Men nu var det jo for sent.
Men naar man sidder saadan hen for sig selv, saa kommer man mange Gange i Tanker om saa meget. Der er jo baade det ene og det andet, som er kommet anderledes end man havde tænkt sig det." Hans runde, blaa Øjne fik fugtig Glans. Og hans troskyldigt plumpe Hænder famlede nervøst som efter et Holdepunkt, de ikke kunde finde.
Jeg var neppe kommen derop, før jeg blev tiltalt af en Mand, som jeg havde kendt godt, da jeg var ansat i den australske Kysttjeneste, men som jeg mindst troede skulde være her. "Ih se Goddag, Wilfred Bruce!" udbrød han. "Hvem skulde have ventet at se Dem her." "Jim Downing!" udbrød jeg, men jeg var ikke meget glad ved at se ham, som man jo kan tænke sig. "Hvor længe har De været i Kina?"
Hun havde talt om det længe: hun vilde blive oppe til Bordet, bagefter gik de jo alligevel ind til Bai og spillede saa vilde de slet ikke mærke, at hun var syg.... -Den ene Dag i det mindste, sagde hun. -Nu skulde De gaa ind, sagde Doktoren. -Ja, Katinka rejste sig.... -Lad mig hjælpe Dem.... -Tak, det er Trappen, sagde hun. Det er altid svært med Trappen.
Bare tværs over Gaden og ned i en Ølkælder lige med det samme, det gælder det jo om, og saa en Vending ud paa Lærkesjov, jo Tak, #den# kender vi nok. Man har jo vaaren med nogle Gange selv i den Tid, at man sejlede. Naadada #stillschweigen!# som Tyskeren siger.
Moderen og Fru Schulin lo med, mens Gehejmeraadinden sagde: -Jeg tror nu, at disse Rothschilder har en Bagbutik med den Slags. -Ja, gu' har de et Laanekontor, sagde Baron Rosenkrands: Og der er jo ogsaa Nødstilstand i mange gamle Familjer.
Langt bedre lod en Efterligning af det gode gamle danske Stendige, saaledes som det hegner Sjællands Skove, sig udføre, navnlig da dette jo i Modsætning til "Stenhøjen eller -dalen" kunde indgaa i Havens Plan som fornuftigt, organisk Led. Den yndefulde Vegetation, der findes paa gamle Murruiner, kan man ogsaa prøve at indfange i Haven. Muren, der godt kan være lav, er fyldt med fast stampet Jord.
Godaften sagde den unge Junker dæmpet og med venlig Fortrolighed er det ikke Mikkel Thøgersen? Jo, det var det. Vi var sammen derude i Serritslev forleden. Og jeg har jo ogsaa truffet Dem siden. De spaserer en Aftentur, ja. Vejret er dejligt. Jeg ved ikke . . .
Dagens Ord