United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det hastede vel ikke med hans Rejse. Mikkel maatte love at blive paa Kroen til næste Dag. Jamen kom alene! sagde Mikkel barsk. Saa skiltes de. Da Axel kom ned til Kroen næste Dag, gik Mikkel rejseberedt udenfor, sin Hest havde han sendt over med Færgen i Forvejen. Han var opsat paa at komme videre.

Men den gamle Dame vilde ikke saaledes lade ham slippe udenom, nu hun endelig havde faaet ham i Saksen: Hvor er Livet dog frygteligt! klynkede hun Ingen har man at tale med, og ingen, der kan hjælpe En! Men lille Mor dog ... Jamen saa trøst mig da Dreng! sagde hun pludselig haardt og arrigt Du plejer jo ellers altid at prale af, at Du kan trøste mig!

"Jamen saa vilde jeg naturligvis røbe Hemmeligheden, saa Alle kunde nyde godt af den." "De skal jo give Deres Ord." "Man kan ikke binde sig til noget, som er skændigt. En Opfindelse bliver jo da gjort for at gøre godt mod Menneskene. Gør den ikke det, saa vil den aldrig kunne gaa nej, den vil aldrig kunne gaa!" "Maaske. Men selv om den gør godt, saa forlanger den ogsaa Ofre. Menneske-Ofre.

"Jamen har De nu ikke tænkt paa, at hvis De bliver ved med at underkaste Dem, saa vil De en skønne Dag slet ikke mere være i Stand til at sætte Dem imod det. Deres Evne dertil vil slappes. Og der vil komme det Øjeblik, da De ikke mere holder af Deres Mo'er ikke kan holde af hende." "Ja," sagde hun hæftigt, "saa er der ingenting mere for mig at gøre. Jeg kan ikke være anderledes end jeg er.

Atter truede han med Revolveren og smilede ondt. »Tag jeres Frakker af! Naa! En to « Kunstnerne adlød mekanisk og trak Frakkerne af. Fyren saa paa dem, følte paa Tøjet, men syntes ikke tilfreds. »Vesten medbrølede han. »Jamen, kæreste Herre « Lane standsede midt i Sætningen. Det hjalp ikke at modsætte sig, Vesten kom af. »Saa værs'god, maa vi saa være fri

Isidor, der ligeledes havde rejst sig, vilde lægge en Arm om hende; men hun trak sig sky bort: Tag og tegn mig, Fætter! sagde hun at vi kan faa en Ende paa det Tuderi! Jamen, jeg skal jo tage Dig alvorligt , siger Du ... Nej, nej, nej ...! Tegn bare! Han rakte Armen frem mod hende: Kys mig først ... Men Isidor dog ...! sagde hun dybt bebrejdende og rødmede helt op under Haaret.

Men Frue dog! Er Fruen blevet syg? Ja ... Og varsomt ledte de hende hjem og bragte hende til Sengs. Og medens de endnu gik og syslede om hende, stod pludselig Nils Uldahl bleg og ophidset i Sygeværelsets Dør: Hvad er her paa Færde? Fruen er blevet syg ... Naa e, det er vel ikke værre ... Jeg skal ringe, hvis der bliver Brug for Jer. Jamen, Husbond ...

Omslaget faldt igen af hans Næse, og hun lagde det atter til Rette: Det Omslag ... sagde hun. Ja, det Omslag! gentog han begejstret Det store, store Omslag! ... Hent Børnene, Line, min Hustru, at jeg kan bekende det for dem! Jamen Nils ... forsøgte hun. Aa, Line, Line, saa svigter Du mig dog alligevel! sagde han smerteligt.

Jeg vil være alene med dig! Jamen, kære ... Helmuth næsten løb hen mod Chaiselonguen, hvor hun sad. Hans Hænder var knyttede. Gaar du? spurgte han. Eller skal jeg ? Og han lod sin tunge, kluntede Næve falde haardt ned paa hendes Skulder. Men Helmuth dog! sagde hun og rettede sig rask i Vejret. Er du forrykt? Ja! Ja! Men det er dig! Det er din Skyld!

Jamen nu er vi jo paa Landet! sagde han og greb hendes Haand Og saa ... og saa længes jeg saa voldsomt efter dig, Vilde! brusede det ud af ham, medens han samtidig knugede hendes Haand, saa at hun var ved at skrige. Men Helmuth, Helmuth dog! sagde hun og rejste sig. Jamen du er jo dog min egen, lille søde Kone, Alvilda! han lagde Armen om hendes Liv Er du ikke?