United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var paa Herregaarden Havslundegaard sen Eftermiddag i September. De fire Søstre stod skjult bag Gardinerne oppe i Fruens store Soveværelse paa første Sal og kiggede ud: Han kan det ikke! Han gør det ikke! sagde Anna, der imod Sædvane var Fyr og Flamme. Jo, Du skal se, han gør det! nikkede Charlotte. Jamen han kan da ikke ... for Mors Skyld!

Og nu havde de ligget paa Løjbænkene derinde og sludret og røget en halv Timestid, efter at Chokoladen og Hvedebrødet var fortæret. Skal vi gaa i Vandet? spurgte Karen pludselig. Nej! sagde Kaninen afgjort. Jo o! raabte Clara Mascani og slængte Cigaretten fra sig lad os det! Jamen vi har jo ingen Haandklæder med. Og vi kan heller ikke komme ind i Badehuset!

Jamen jøsses, lille Frederikke, vi er jo ved at gaa til Ro ...! lød det forskrækket fra Ingwersen. Ja, vi er li'e ved at gaa til Ro, lille Frederikke ... repeterede Rottbøl. De havde alle tre faaet Kapperne af, og sad nu hver paa sin Stol med Haarnaalene i Munden og flettede »Pindene« for Natten.

Lille Baby maa ikke buldre saadan af Sted! Din Fader sover inde paa Kontoret, ved du! Aa, han vaagner saamænd ikke alligevel! ... Maa vi, Mama, hva'? Jamen Lektierne! Pyt med dem! Dem lærer vi i Morgen! Du kan jo spørge Onkel Alex. Maa vi, Onkel Alex? spurgte Karen og lagde kælent Hovedet paa Siden. Ja I maa, lille Ven! nikkede Greven smilende.

Du maa ta' dig af Sagen, sagde han Spørger From efter mig, saa sig, at jeg vil ingen se. Det maa han da kunne forstaa! Ja, ja; jeg skal nok ... Har du faaet noget at spise i Dag, Helmuth? Nej. Vil du ikke ha' noget? Nej! Jamen, Helmuth, du har ikke godt af .... Plag mig ikke! Vil du da heller ikke prøve paa at lægge dig lidt ... Hum! sagde Baronen utaalmodig Gaa nu ned, Mo'r! Der kommer en Vogn.

Han skulde hellere ha' fejet for sin egen Dør, mens Tid var! Fru Line tav og vendte sig igen om efter Pigebørnene. Jamen vi sidder her dog, Ingwersen ... forsøgte hun. Ja e ... saalænge det varer ! nikkede den Gamle Men jeg la'r mig ikke sætte ud her fra ligesom fra Egesborg ...! Ikke før de bær mig med Benene foran!

Flyge bøjede sig med et pludseligt Sæt frem imod ham. "Jamen sæt nu sæt nu, jeg gav mig til at skrive et Værk om det og jeg saa aldrig fik Værket færdigt!" "Ja man vil jo naturligvis gerne have lidt Udbytte af det. Jo, det vil man. Ungdommen især. Det kan jeg saa godt forstaa." "Jeg synes ikke, man her kan tale om, hvad man gerne vil . For mig staar det saadan, at man maa have det, maa absolut.

"Jamen," sagde han, "det kan da egentlig ikke genere Dig, selv om nu ogsaa det er noget overdrevent. For det kan jo kun gøre saa meget, at Du bliver bekendt ved det. Og Du ved aldrig, hvem der kan faa dette her Referat eller hvad det er at læse og hvad Slags Tanker det kan vække ..." "Ja, og hvad saa?

Jeg syntes virkelig, at det var en meget trist Historie. Du havde Taarer i Øjnene, da Du fortalte. Og jeg fik den dybeste Medlidenhed med Jer allesammen ... Men hvordan blev saa Billedet? Selv din Mor brast i Latter, da hun saa det. Jamen det var virkelig ogsaa morsomt, Fætter Isidor!

Paa een Gang opstod der et underligt Røre inde i Salen: Man raabte og skreg og stimlede sammen om Vinduerne, der vendte ud mod Haven. Hva' er der? Hva' er der? lød det. Det ved jeg ikke! La' mig komme til! Aa Sludder! Jamen hva' er der da? Der er no'et, der brænder! Er der no'et der brænder? Ja, se, hvor det lysner op ovre bag Hækken! Det er borte paa den anden Side Fjor'en!