United States or Monaco ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og virkelig saa man et lille, mørkt Hoved titte frem bag Stenen derhenne; og samtidig hørtes en underlig Knirken og Knagen, som om Træ blev brækket i Stykker. Kaninen vendte sig til Flugt. Kan vi ikke gaa en anden Vej? hviskede hun. Nej, saa skal vi helt ned til Skrænten igen og tilbage gennem Skoven. Jeg synes, her er en Sidevej ... Jamen det er først langt oppe ... Lad os bare gaa!

Jamen jeg vidste jo ikke a' 'et, Mor, før det var sket ... Hum ... nej, det gjorde du vel ikke! Og man har jo ikke Lov ... Lov? Visvas! sagde den gamle Frue og vaagnede. «Lov»? ... De fik Løn som forskyldt, gjorde de! ... Og nu er det jo sket! ... Hvad Nytte er det saa til, at du gaar og plager dig selv? Tror du, at du fik det bedre, om du gik hen «og meldte dig», som du siger?

Nej, jeg bærer den ikke op!“ „Jamen saa bær den dog op!“ Og da hun var saa stædig, saa bar han den op. „Tag Redskaberne op af din Kajak!“ „Nej, jeg tager ikke Redskaberne op!“ „Men saa tag dog Redskaberne op af din Kajak!“ Og da hun var saa stædig, saa tog han dem op. „Vend Bunden i Vejret paa din Kajak!“ „Nej, jeg vender den ikke op!“ „Men saa vend dog Bunden i Vejret!“

»Jamen kære, saa sig mig ... forklar Dem dog « »Hvad vil De vide? Jeg har allerede givet Dem Traktaten tilbage. Jeg giver dertil mit Æresord paa, at ingen, som kunde læse den, har set den.« »Men hvordan har De faaet fat i den, Menneske?« »Det har jeg jo sagt Dem. Ved en Fejltagelse! Men naturligvis, er det et Tilfælde, hvor Ministeriet intet Ansvar kan paatage sig.

Det er noget, Børnene lærer .... Vi prøvede engang Andenlæreren og jeg. Han kom listende ind og sagde "Bøv", og saa kunde jeg fortsætte. Jamen saa sov du vel heller kuns paa Skrømt? Jeg vidste bestemt ikke, at han kom. Du kan selv spørge ham, hvis han vil svare dig nu. Han gjorde sig saa lille, at han kom ind i en Bondefamilie.

Ja e, lille Sofie ... Men naar din Mor selv tager det roligt, saa ... Aa r, der er ingen Indignation i Mor! Og heller ikke i Søstrene! De gider ikke! Jeg er den eneste her, der rigtig er noget ved! Jeg ligner Farmor, siger Ingwersen; hun pryglede Farfar; Ingwersen og Tjeneren maatte skille dem. Det var en Kone! Jamen kan saa ikke Du tage og prygle Forvalteren da ...?

Der staar noget om en Baad, og det er jo da skrevet med Scheeles Haandskrift. Hun snappede Papiret fra ham og læste. Men det er maaske slet ikke til dig? spurgte han og ønskede halvvejs, at hun skulde sige nej. Jo. Er det? Ja! Men ... jamen ... hva' ... Baronessen havde nu ganske genvundet sin Fatning.

Jo, stammede Mikkel forpustet, han saa bort for at skjule, hvor ulykkelig han var. Jo. Men jeg fik ingen Besked. Jeg fik ingen Besked. Jeg blev syg og maatte rejse forinden. Mikkel vendte under hede Taarer Ansigtet mod Væggen. Naa jaja, sang Kongen beroligende. Jamen det gør ingen Ting, Mikkel. Du skulde slet ikke være sendt afsted. Vi har angret det hver Dag siden.

Nej, lille Sofie, det véd I, jeg bliver helst hjemme ... og særlig da i saadan et Blæstvejr. Mor skulde engang spørge sine Kort, om Mor har godt af altid at sidde inde og svulme. Det var Frøken Frederikke, der talte. Fru Line slog smilende efter hende: Fy, din skidt Tøs, at gøre Nar af sin egen Mor! Jamen Frederikke har Ret, sagde Anna Mor sidder altfor meget stille.

"Hov hov bid mig ikke! Jeg siger jo ikke andet end som hvad jeg har læst om i Bladene. Man har jo da en Presse til det samme." "Jamen noget af den Slags har der aldrig staaet i Bladene. Der stod ..." "Ja mig er det sgu for saa vidt lige revnende, hvad der stod eller ikke stod. Jeg erindrer bare, at der var nogen Muggendom ved Historien." "Jamen det var der slet ikke.