United States or Yemen ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var vist ham. Den gamle smilede bredt og blottede sine tandløse Gummer. Aa nej, hi! sagde hun og kneb et Øje sammen. Det er vist en højere Pe'son, der lusker om og skyder Nytaar ind! Hvem skulde det da være? spurgte Karen. Hvem, ja, ! Det er sgu'nte godt aa vide! Gu' Vorherre bevare min Mund!

-Ja, sagde Ministeren og betragtede den unge Hr. Fritz, der, meget rank i Krop, bøjede det antikke Hoved mod den Ibenholts Baggrund: -Han er skøn som et Gravmæle. -Det er underligt, sagde Marschalinden, der var faret let sammen: jeg stod netop og tænkte paa, at han skulde egentlig have en nedadvendt Fakkel i Haanden.

Ja, saa maa jeg dræbe mig selv bagefter , thi den Skam kan jeg ikke overleve! Og en af Familien skal jo her paa Havslunde, siger Jomfru Ingwersen, ligesom begge de forrige Ejere, saa lad det bare blive mig, som er den ulykkeligste.

Der var næsten Jubel, da Tæppet faldt. Hoff kom op paa Scenen. Han saa straalende ud: "Ser Du, gratulerer, gratulerer." "Tak," sagde William. "Nu er Du da vel glad," spurgte Hoff. "Ja" William stod lidt "Andersen skal prøves imorgen." Hoff saá paa ham: "Men Du selv?" "Klokken elleve," sagde William. "Direktøren har lovet det."

Stella havde jo dog sagt ham, det var syndigt. Ja men hvorfor var det syndigt? Stella vendte sig til Pastoren, han smilede; man mærkede allerede den vaagnende Kritik, sagde han. Saa vendte han sig til William. Syndigt var det just ikke, men det var en Forvildelse, og man maatte vogte sig for Forvildelser.

Hør, Harald! Harald! Ja, ja jeg forsikrer dig, Ingen, som jeg kan nævne. Jeg har maaske sværmet lidt for et eller andet smukt Ansigt, som jeg saae paa Gaden, fantaseret og bygget Luftkasteller. Ja, for dem er du en god Architekt .... Men jeg er vis paa, at du narrer mig. Hvorfor? Husk paa, at jeg har haft saa lidt Omgang, har truffet saa faa Damer. Ja, det skulde være det.

Men, kære, er det Umagen værd?" Saa har jo Deres Uvenner Ret." "Hvad for nogle af dem? Jeg har lidt mange, skal jeg sige Dem." "Som siger, at De ikke sætter noget ind." "Naa ja. Men, naar man nu ikke har noget, bedste Høg." "Men, det er jo det, der er Modsigelsen naar De har Talentet." "Vist, vist saa," han rejste sig lidt utaalmodigt ... "Men lad os nu ikke tale mere om det ..."

Han smilede: »Har De maaske ogsaa boet dèr? det var et underligt Træf!« »Nei, boet dèr har jeg just ikke, men jeg havde dèr min jevnlige Gang jeg kom til en Familie dèr.« »Ja saa! Hm! .... i disse Smaagader kjender jo Alle hinanden, maaske har De tilfældigvis hørt Noget om de Folk, som jeg logerede hos, det var en Gymnasiallærer .« »Jagemannudbrød jeg.

-Ja, ja, og saa Liremand, og saa Liremand, sagde hun og flyttede sig stadig tættere hen til ham paa Bænken. Lirekassemanden fortalte Historier fra sin Verdensomsejling. Da han gik, fik han en Daler. -Nej, Tine, sagde Moderen, fuld af Henrykkelse: hvor den Mand kan lyve. Det er ligesom det Stykke i Læsebogen, hvor Negerdronningen lader sig trampe paa Maven for Fordøjelsen.

-Ja, Deres Naade, men Pigen var helt forfjamsket han siger, han #maa# tale med Deres Naade. #Maa?# -Ja, Deres Naade ... jeg ... Deres Naade, sagde Pigen, jeg er saa bange, hun var helt aandeløs han er fra Politiet.... -Fra Politiet! Priorinden satte sig op i Sengen. Hvor falder det dig ind? Hvad har vi at gjøre med Politiet. Sig, jeg skal komme.