United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !
En Ting synes jeg imidlertid vilde være klogt, og det er, at De forlader mit Hus i Morgen tidlig." "Det vilde jeg selv foreslaa." "De forstaar naturligvis, hvad jeg siger, og hvorfor jeg siger det?" "Ja, fuldstændig." "Meget vel.
Det var fra den lille Brandt. Fru von Eichbaum saá paa den. Den var nydelig: -Men, Gud, Du, den megen Høflighed, sagde hun: den kan næsten virke lidt generende. Generalinden sagde: -Ja, Du, men det er jo rimeligt, at Mennesket vil vise sin Taknemmelighed.
Corpus Juris forklarede Stridsspørgsmaalet for ham, og han hørte opmærksomt efter. »Ja jeg holder med Christopher,« sagde Præsten tilsidst, »jeg troer næsten ogsaa, at man gjør for meget Væsen af de Kæmpeviser. Vil De sammenligne dem, kan De finde ti eller tolv med aldeles den samme Tanke og Indhold.
En skarp, kold Regn, som af en hidsig Blæst piskedes dem i Ansigtet. For dem begge var det en Lindring, at de maatte stride sig frem mod Vejret. Men de vekslede kun faa Ord, og da var de næsten hjemme. "Ja ja," sagde Bøg saa, "saa er altsaa det hele forbi." Det gav et Sæt i Hansen-Maagerup. Vennens Stemme havde faaet saadan en uhyggelig Klang. "Hvordan mener Du?" spurgte han.
Men dette Tilfælde er hidindtil ikke indtruffet. Det er nu fire Maaneder at dette Samliv har fundet Sted, og i al denne Tid har der hersket en meget god, ja vi kunne, med Hensyn til deres Stand og Opdragelse, uden Overdrivelse sige, en smuk Tone imellem dem.
Nej! sagde Helmuth og vendte sig for at gaa. Ja vent saa lidt da, til jeg faar en Kjole paa i det mindste! Men Baronen havde allerede gjort omkring, og man hørte Lyden af hans Skridt bort gennem Riddersalen og ud i Galleriet. Den gamle Frue kastede hurtig en Morgenslaabrok om sig og skyndte sig efter ham .... Ovre i Kontoret gik Helmuth rastløs op og ned ad Gulvet.
-Hun fik laaset de havde uvilkaarlig halvhvisket begge to og Karl tog Tøjet af. -Ja, saa var vi her, sagde han og rystede hendes Haand. -Ja, sagde Ida og lo: Her skal De sidde. Hun pegede paa den brede Stol. -Det var Satan til Juleaften, sagde Karl og strakte Benene fra sig, mens han saá paa det hvide Bord. -Ikke, sagde Ida, hun syntes, hun havde følt just det samme.
Fru Herding kunde ikke lade være at beklage sig saa smaat over Flyge. Gud, han havde jo saa mange gode Sider det skulde hun aldrig nægte. Han var virkelig saadan et solidt Menneske og saa opmærksom ogsaa. Men hun kunde ikke lade være at finde det mærkeligt, at han slet ikke syntes at tænke paa Bryllup. Ja, hver Gang hun drejede Samtalen hen derpaa, var det ligesom han gerne vilde bort fra Emnet.
Nej! sagde Hans og Blodet jog ham til Hovedet Gør Du ? Næi ...! Saa skulde Du tale lidt mindre frit om hende! synes jeg. Naa e, Fa'en! haanede den anden Naar hun kan rende her og spille Knupveninde med vores Frøken Charlotte, saa er hun sgu ikke bedre værd! Knupveninde ...? Ja, Gu' er de Knup veninder! De sover sammen, og de kører ud sammen, og de gaar i Bad sammen ... den er jo tydelig nok!
-Den unge Greve har været tidlig oppe, sagde Pigen. Han red ud Klokken syv. Ellen blev bleg ved at høre hans Navn, og hun følte, at hendes Hjerte bankede stærkt. -Ja saa. Red han ud ... sagde hun. Og i det samme blev hun bange paa ny ... Hvorfor var han redet ud? Saa tidligt netop efter Ballet, saa tidligt. Hvorfor var han dog redet ud? Havde han hun turde ikke tænke ud. Gode Gud om ogsaa han ...
Dagens Ord