United States or Morocco ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja naar den Time kommer, Da Evighedens Sommer Skal bryde herlig frem, Du Fader os bønhøre Og naadigen os føre Til Himlens lyse Hjem!
Det kunde aldrig falde mig ind under hvilke Omstændigheder det saa var at betragte hende som bunden ved et Løfte, naar hun ikke selv følte det som bindende. Ja, da liegt der Hase im Pfeffer, Høistærede!
Ogsaa Betjenten havde sat sig. Han rokkede lidt efter lidt med Hovedet, med, et ret muntert Ansigt, i Takt til Musiken, da Døren gik op, og de alle stod op. Det var Chefen. Han lukkede Døren efter sig og sagde efter et lille Øjebliks Stilhed med sin ejendommelige, varsomme Stemme: -Ja, det er jo i alt Fald en Fallit. Herluf bøjede Hovedet, han kunde ikke svare.
Disciplen, som kjendte sin Rektor, svarede: "Det maa vist være en Skrivefejl; der skulde vistnok staa, at 5 Mand bespistes med 5000 Brød." "Ja" svarede Rektoren, "det kan jo være; men var det ikke lovlig meget, 5000 Brød til 5 Mennesker?" Saa havde Disciplen Spillet vundet; han kunde svare: "Ja men der blev ogsaa 12 Kurve tilovers," og Rektoren var tilfreds.
Han var endnu helt som bedøvet; pludselig revet ud som han var blevet af denne Dagkamp paa Livet, hen til en Kammerat, der imens havde lagt sig hen for at dø Erhard laa og saa paa ham med de syges store og vogtende Øjne: -Ja det kom jo pludselig, sagde han. Det vil sige nu det sidste kom jo pludseligt. De tav lidt.
Akrobaterne sad med dovne Kroppe rundt i Salen ved deres Øl, to og to, timevis uden at tale. De slog med Krusene i Bordet en Gang imellem, naar Araberen fangede Giovanni paa sine Fødder. Ellers var de dorske og tavse i den halvmørke Sal. Der kom en hidsig Kappelyst over Giovanni; smidig var han som en Kattekilling. En Dag hørte han Papa Bedini sige i Kulisserne: -Ja, den Dreng har en blød Krop.
Det gav næsten som et Ryk i Erhard, og Blodet skød ham som en Strøm op i Ansigtet de plejede ikke at benytte det Verbum at elske : -Ja, sagde han; og begyndte at kysse hendes Hænder.... Det maa være en sen Labansalder, der er kommet over Erhard, sagde Professorinden ved Frokostbordet, hvor Herluf Berg drak en Kop Kaffe og blev bombarderet med Brødkugler af Lille-Gerster.
Men naar han saa, Sejren vis, henrykt havde grebet efter deres Sjæle, havde de i deres naive Ukyskhed budt ham frem deres længselsfulde Legemer! Ja, han var træt af Kvinder!
"Naa Deres Søstre osse," Hoff boldt inde, gik lidt igen, sagde saa alvorligere: "Mon det er rigtigt?" "Hvilket?" "At lade Deres Søstre komme hos Grevinde Hatzfeldt." Hoff slog Asken af Cigaretten. William blev først bleg, saa meget rød. "Ja, for forstaar De, bedste Høg, at De men ..." Hoff saá som tilfældigt over til Høgs Side ...
Han syntes, det var overflødigt at formane andre, naar man samtidig tog Snøren ud af Hænderne paa dem og bemægtigede sig deres Fangst, og han gjorde i en beskeden, surmulende Tone Thomas opmærksom paa sin Mening i den Retning. Thomas tog endnu et Par Tag. "Ja, ta' den saa," sagde han og holdt Snøren hen mod Johannes. "Men vær forsigtig med den, Knægt."
Dagens Ord