United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !


Anna og Charlotte siger, at de kan huske, dengang Fader og Moder var gode Venner, men det kan jeg ikke; og hvis jeg ikke havde Dig at tænke paa, Fætter Isidor, og saa Tyrk, og saa Moder naturligvis og Søstrene ; men mest Dig alligevel, mest Dig ! saa brød jeg mig slet ikke om at leve.

Det var Frederikke, der havde spurgt. Og nu sagde Charlotte som Svar paa Sofies Spørgsmaal: Næi, fattige er vi ikke. Vi har jo Onkel Joachims Penge; og dem kan Far ikke røre, siger din himmelske Isidor. Frøken Sofie krøb længere ned i Stolen og sendte Søsteren et sygt Blik: Hvor kunde hun dog nænne at være saa ond!

Ved Gud, jeg vilde ønske, at jeg snart maatte , eller blive rigtig syg og faa høj Feber, saa at jeg ingenting vidste af mig selv, for nu kommer det allerværste, Isidor, nu kommer det allerværste! Først var det kun om Natten i Søvne, jeg saa det; men nu er det ogsaa om Dagen, bedst som jeg sidder eller gaar og tænker paa ingenting.

Og véd Du hvad, Fætter Isidor, nu skal jeg sige Dig noget alvorligt, som jeg ikke har betroet andre, men dette sørgelige Forhold imellem Fader og Moder har gjort, at jeg ikke mere tror paa Gud ! Det er frygteligt, ikke? og jeg er ogsaa selv saa forfærdelig ulykkelig derover, men jeg kan ikke.

Men hvad er der dog i Vejen, lille Thora? spurgte Isidor og tog hendes Haand Sig mig det dog nu? Og saa kom det under stærk Hulken: Det er Far ...! Og hvad gør saa han da? Han lader mig sidde saameget alene ... Jamen, det vilde da være svært upassende, om Thora gik med ham hen i Klubben, det er jo kun for Mandfolk.

Jeg forsikrer Dig, Fætter Isidor, at jeg kunde have dræbt ham, da han forleden holdt sin modbydelige Tale; havde jeg haft en Revolver, havde jeg skudt ham ned som et skadeligt Kryb! Han , » ulykkelig «, som Du siger af dit gode Hjerte; nej han er ond, ond, ond ! ellers kan man ikke gøre saadan noget.

Og pludselig, uden nogen forudgaaende Beslutning, snappede han en Pude af den nærmeste Seng og pressede den haardt ned omkring sin Søns Ansigt. Et Kvarters Tid efter kom Elise med Lægen. Han gik straks hen til Drengens Leje og bøjede sig undersøgende ned over ham: Er han død, Doktor? spurgte Isidor fuldstændig rolig. Ja, sagde Doktoren og godt det samme!

Ja, nikkede han man skal fodre sine Karusser og gøre sin Whisky stærkere, lille Reseda ... og saa lade Vorherre husere med Resten ...! Saaledes talede i den skønne Midsommernat Hr. candidatus juris Isidor Severin Seemann, Herredsfuldmægtig for Havslunde og Søby Herreder ... Paa Havslundegaard. Ejheller den lille Sofie Uldahl kunde sove.

Aa, lille, søde, rare Fætter Isidor, naar Du kommer og besøger os, er det ligesom Solen, der skinner, og jeg kunde godt sidde hele Tiden paa en Skammel ved dine Fødder og se paa Dig uden at blive træt; men det maa jeg jo ikke, da Du er gift.

Men da Isidor kom for at spørge til hendes Befindende, nikkede hun ham smilende i Møde og rakte en Haand frem imod ham: Saa blev da det overstaaet, lille Isidor! sagde hun paa sin stille, lune Maade Har Du set »Bummerten«? Herredsfuldmægtigen smilede igen og satte sig paa Sengekanten: Ja, jeg har, sagde han Han ser noget svagelig ud. Gør han det, det lille Pus?