United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !
De fik ikke talt ud, før det lynede igen. Glimtene kom fra to Sider, som brudte, lysende Straaler, og de saá Sletten, hvor Kvæget flygtede i store Kredse, og hele Himlen, hvor de sortrandede Skyer ligesom Stridsvogne rullede op imod dem. Ingen talte mer; kun Frøken Rosenfeld, der sad med opmærksomt fremstrakt Hoved, hviskede stille: -Hvor det er dejligt, hvor det er dejligt ...
Dér, hvor vi gaar, er Græsset slaaet og ligger paa Skaar. Det er stridt som Kviste. Undergrunden er en udtørret Mose. Overalt staar der blanke Pletter Vand, og fede Planter med tykke Blade breder sig. Paa en lille Højderyg faar Hunden Stand. Endnu har vi ingen Bekkasiner set. Han kommer strygende fra Siden, pludselig fanger han Færten af noget og drejer brat om.
-Og Du skulde skaane Dig, sagde hun og lagde til: -Den Gamle sagde selv idag, Du taaler ingen Sindsbevægelser. Konferensraaden løftede sit ene Øje: -Var det maaske derfor, Du lukkede ham ind? sagde han: Lad Du mig om mit. Hofjægermesterinden smilede, mens hun lagde Plaiden om hans Ben, med et Smil, som Konferensraaden ikke saá: -Jeg skal gøre det, sagde hun og gik.
Men hun havde, Ellen, en egen Maade at bære Hovedet paa, saadan lidt paa Skraa, med Nakken en Smule tilbage som var ældre end Aarene. Folk sagde, hun var et trodsigt Barn. Det var dog en Trods af en egen Art. Helt stilfærdig. Da ingen befalede over hende, havde hun forresten heller ingen at lyde.
Jeg var ganske alene; der var ingen Landsmænd, og jeg gjorde saa godt som ingen nye Bekjendtskaber. Jeg aflagde et flygtigt Besøg hos Englænderen Millingen. Jeg havde Lyst til at se Forfatteren til det smukke og for sin Tid mønsterværdige Værk: Ancient Unedited Monuments. Jeg traf ham i hans Arbeidsværelse, en enlig gammel Mand, der kun levede i sine Antiker.
Det var en Kollega saa elskværdig og hyggelig som Nogen. Efter en langvarig og smertelig Sygdom døde han Nytaarsaften 1894. Holten blev Ørsteds Eftermand. Der var ingen Medbeiler, der kunde gjøre ham Pladsen stridig; men han savnede en Betingelse, som dengang var nødvendig; han var ikke Student.
Saa fæstedes hans Blik paa den kolosagtige Kagekone, henne i Klosterporten, hun sad og tørrede Honningkagerne af med Bagen af sin Haand. Han holdt Skue over Slægten hvem var der? Onklerne de var Undermaalere og de havde ingen Børn, Nina hun var Kvinde han, han Men Sikkerheden fra før var borte. Lyset var slukket, Slægtslyset over hans Liv. Han knyttede Hænderne i Lommen og kneb Læberne sammen.
Ude fra Vraget skar der fortvivlede Skrig efter dem ... Men der var ingen Lejlighed til at agte derpaa. Med alle Sanser skærpede søgte Skipperen Vej for sin Baad, hvor der var lidt slet Pust mellem Bølgebrækket.
De naaede Skovbrynet, og tætte Graner kastede Skygge langt hen over Vejen. De aandede op alle sammen, men de talte ikke, mens de kørte langsomt hen gennem Skoven. Granerne stod fra Vejen ind i lange lige Rader som Mørket lukkede. Og ingen Fugl, ingen Sang, ingen Støj. Kun Insekterne som stod i store Stimer ud fra Granerne op i Lyset. De kom igen ud af Skoven.
Sønder Lyngvig hedder en lille Klitregion paa Tangen mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Her er ingen samlet Bebyggelse, intet egentligt Fiskerleje, men fra de faa, spredt liggende Gaarde og Huse fiskes der, naar gunstig Lejlighed gives, baade paa Fjord og Hav. Og et Sted ved en af Gaardene er der Redningsstation med Baad og Raketapparat.
Dagens Ord