United States or Åland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Se, den Slags Ting begyndte Mand og Mand imellem at tale om, og det varede ikke længe, før Frafaldet blev aabenlyst. En Dag, da en Mand, som hed Justus, kom bugserende med en Hvidhval, og Habakuk som sædvanlig kom ud og raabte, at han skulde lægge til uden for hans Hus, lo Justus og svarede, at Habakuk vist for Fremtiden maatte nøjes med at kommandere over den Fangst, han selv bragte til Land.
Den ene var en rigtig rar gammel Fyr, og han begyndte til sidst at sige mig Komplimenter. Han lo ad alt, hvad jeg sagde. Lige overfor mig sad Malcolm og Lord Robert, med Lady Ver imellem sig. De saá begge gnavne ud. Det varede længe, inden hun kunde faa dem muntre og elskværdige. Jeg morede mig ikke. Da det var overstaaet, kom Lord Robert lige hen til mig.
Den missede med Øjnene mod Solen og lod til at begynde med, som om den ikke havde Gran af Anelse om Kammeratens Tilstedeværelse derude i Græsset. Den satte sig med Halen sirligt krummet ind mellem Bagbenene og Ryggen skudt op i en Bue, stiv og alvorlig; og Øjenlaagene kneb den overlegent saa tæt sammen, at der kun var en Spalte som en Knivseg imellem dem.
Og skønt han aldrig havde forsøgt den mindste Tilnærmelse, dirrede hun af Beklemthed, naar Moderen en Gang imellem lod hende være alene i Stuen med ham. For sæt han nu virkelig en Gang tog Mod til sig og sagde noget ... Der kunde jo slet ikke være Tale om at imødekomme hans Ønsker. Og paa den anden Side vilde hun saa nødig bedrøve ham.
"Høg," sagde han, ligesom om han kaldte. "Ja." William sled hans Arm at sig: "Ser Du da ikke, at det ikke nytter," sagde han hæst. "Nytter " William talte ikke mere. En Gang imellem rystede han paa Hovedet. Hoff var begyndt at gaa igen, men hver Gang, han drejede, saá han over til Høg med et ængsteligt Blik. Han syntes, det var saa besynderlig uhyggeligt.
Men rundt paa Egnen sneg det Rygte sig, at naar Natten faldt paa, og kun Maanen lyste over Bugtens Vand, »legede« paa Strandbredden hernede to andre hvide og nøgne Menneskebørn Herren til Havslundegaard og hans lydige Frue. Saa indtraf for omtrent femten Aar tilbage hin Begivenhed, der med ét Slag og for stedse satte en Mur imellem Ægtefolkene.
I det mindre fornemme og mindre befærdede Templekvarter, paa Strækningen fra Ghateau d'Eau til Frihedssøjlen, faaer Boulevarden en Smule Luft for dem hist og her; men fra Rue Rougemont nedefter til Madeleinekirken klemmer de sig op ad hinanden, saa der paa sine Steder knap er nogle Alens Plads imellem dem.
Det kom højtidsfuldt manende som en Varselsrøst. Vi forstod ikke Ordene, men Plaskene, som lød ind imellem, gav os Klarhed over, at en Baad nærmede sig.
Hansen-Maagerup stod i Brand fra om Morgenen, han glinsede og glødede, og han flakkede bestandig om i Værelset, satte sig hist, rejste sig atter op, drønede med tunge Skridt hen ad Gulvet, greb en Bog og slap den efter faa Minuters Forløb. Ind imellem fortabte han sig i alle de Muligheder, der vilde aabne sig, naar Opfindelsen nu var bleven godkendt og skulde gaa sin Gang gennem Verden.
Hun dansede ejendommelig roligt med bøjet Hoved og talte ikke under Dansen; man lagde meget Mærke til hende, sortklædt som hun var, midt imellem alt det lyse. Saa fik William Øje paa Hoff, han "havde" Margrete; han sad overskrævs paa en Taburet og holdt Ansigtet meget nær hen til hende. William vidste ikke, hvorfor han fandt det ubehageligt, at Frøken Blom dansede med Hr. Hoff ...
Dagens Ord