United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun saá ikke op, mens hun sagde noget det var vel noget om hans Blomst. -Man maatte jo gøre noget for at være velkommen, sagde Karl, men det var, som om han sagde hende en hemmelig Ting. Saa kom Kjær bagfra og tog om Idas Liv: -Ja, er hun ikke nydelig, sagde hun og ligesom vuggede hende ind til sig. -Jo, man kender slet ikke Damerne igen, sagde Karl.
De deroppe venter jo paa Dem. -Naa, sagde Schrøder næsten vredt: De ka' vel bie. Døren gik; det var Frøken Rosenfeld. -Er Vognen sagt til? spurgte hun, sagte, som kom hun ind i et Sygeværelse. -Ja. Hun nikkede til Schrøder, som gik. -Nu kører vi straks, sagde hun og satte sig stille hen, mens hun tog Idas kolde Hænder.
Idas Ansigt lyste af Fornøjelse i Mørket: -Men det maatte være en Tirsdag, naar Frøken Roed havde Udgang ... en Tirsdag kunde han nu godt liste sig, ganske sagte, herop. Ida blev ved at tænke paa det, mens hun smilte: Saa skulde de bruge alle de gamle Ting fra "Bakken" og se, om han kendte dem igen ... og dække rigtig Bord.... Ida sov ind. ... Det var Middag et Par Dage senere.
Vin reddet, raabte Andersen og arbejdede sig frem oppe fra, mens han holdt to Flasker op over Frøken Idas Ansigt. -Gud, sagde hun, Redaktør-Vinen. Gem den gem den, sagde hun og skød Skuldrene op. Den ene Flaske blev gemt ind til Væggen bag et Kjoleslæb.
Schrøder satte sig paa Idas Køkkenskammel og blev ved at pille Ærterne, mens Fru Falkenberg saá til med sine kønne Øjne: -Aa, saa De har meget at tænke paa, sagde hun og fulgte Schrøders Hænder med Øjnene. Ja, det maa være dejligt at ha'e Kræfter ... Ida kom tilbage; det var ingenting; de skændtes kun om Prammen. -Var Erik der? spurgte Fru Falkenberg. -Nej, Fru Falkenberg, jeg saa ham ikke.
Som Gudinderne i Idas Lund, har Alverdens digterbesungne Paradiser fremstillet sig til Skjønhedsprøve for en uhildet Dommer; de har vist deres Yndigheder, og han har rakt Æblet til den Værdigste. Dommen er inappellabel, thi den er fældet med ufejlbar Kompetence.
Ida, der havde grædt, fordi Papilotterne havde siddet for stramt, kom ind i hvid Kjole. -Nu ikke for tæt til Sengen, sagde Fru Brandt og glattede Idas Skørt; men Faderen tog Spidsen af hendes Livbaand og holdt det mellem sine Hænder: -Ja, nu skulde jeg vel op, sagde han og blev ved at smile til Barnet, saa mat. De blev ved at høre Fodtrin og Hornene og en Stemme, der kommanderede: det var Madsen.
-Uhret, sagde Fru Brandt. -Her, Mo'r. Hun skulde have Idas Uhr foran sig paa et Stativ, ved Siden af sin Pengepung. Endelig var hun bragt helt til Sæde. Døren til Køkkenet blev lukket op paa Klem, saa hun kunde "høre". Fru Brandt bøjede Hovedet til en Hilsen.
Karl skød Læben frem: -Hm, den sidste Sommer, de var paa "Bakken", var det Aar, da Idas Moder døde. Det bankede paa Døren, og Julius kom ind med en Flaske paa en Bakke. -Fruen bad mig sætte Madeira'en her ind, sagde han. Karl nikkede, mens han skænkede sig et Glas: Madeira'en var god. Den kom s'gu fra Stedet. Fru von Eichbaums Madeira blev taget hjem af Søofficererne i Familien.
Ida gik langsomt op med sit Lys. -Det er mig, sagde Karl pludselig oppe fra Trappens Mørke. Ida fo'r ikke sammen og svarede ikke; hendes Ansigt var kun blegt bag det løftede Lys, mens hun aabnede sin Dør og lukkede den bag dem. -Turde jeg komme? hviskede Karl. Ida smilte op i hans Ansigt: -Ja, sagde hun. Det var ud paa Morgenen. Karl sad paa Kanten af Idas Seng.
Dagens Ord