United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Vi vil ha'e godt af at drikke lidt iaften," sagde han, "rigtig godt, for at kunne sove, og ellers vil Vinen spildes " William gjorde en Bevægelse som for at styrte sig frem over Buffet'ens Flasker. Nina blev blegere end et Lagen. "Jeg kan ikke drikke," sagde hun. Noget i Tonen slog Høg, "Du har det heller ikke nødig," sagde han, "men William han sover daarligt."
Det var noget hen paa Vinteren. De havde flyttet det runde Bord hen til Kakkelovnen, og dér sad de nu Nina og Sofie og arbejdede, mens William læste højt. Det var flere Uger siden, han havde læst for dem, og han læste godt. Nina hørte det. Da de var færdige med anden Akt Komedien var "de Nygifte" sagde hun roligt, uden at se op: "Iaften kan jeg lide det." "Ikke sandt?" fo'r det ud af William.
Men paa én Gang sagde hun, helt forskrækket, og blev purpurrød: -Aa, hvis nu Fru von Eichbaum var her. -Det er hun ikke, sagde Karl: hun gaar aldrig i Sekundtheatrene uden paa Brandvæsenets Billetter, og dem har hun ikke iaften. De saá igen paa Folk, som blev ved at komme og komme. Ida tog i Karls Arm: -Se, det er Fru Lind. Hun har været paa Afdelingen. Det var den eneste, hun kendte.
Det Tilbud maa I tage imod og reise herfra strax ... endnu iaften. Jeg skal afgjøre Alt med min Fader. Naa, hvorfor svarer I ikke? Ambrosius . Reise ... det nytter Intet, naadige Frøken! Abigael . Hvorfor ikke? Ambrosius . Det er for seent ... og det er ogsaa for silde. Abigael. For seent og for silde ... hvad mener I?
Nina havde meget at fortælle, mens hun haandterede Støvekosten paa Skrivebordets Nipssager. "Saa var her Bud fra Gerson, om han kunde komme her iaften. Jeg sagde, jeg vidste ikke, om Du skulde ud." William sad og stirrede. "For det er jo," Nina vendte sig, og i det samme standsede hun med et Ryk. Med et eneste Blik saá hun, at Slaget var kommet. "William!
-Goddag, Goddag, raabte Brodersen og Blom, der var tilhest paa Kørebanen, hvor de aabne Vogne rullede frem mellem de lysegrønne Hække under de unge Træer: Sés iaften. -Vel.
Klaus sjaskede af ved Siden af Faderen. Nabokonen snakkede. -Vist maatte vi afsted iaften der er nok om det Ben maa man tro, der hænger i tro bare ikke det og saa var han forsørget ... -Ja, gryntede Mølleren. -Ja det maa De nok sige Ja til ... Som om det var let for Fattigfolk, naar Konen falder fra og man sidder der skinbarlig med Ungerne nej tro bare ikke det, siger jeg. De blev ved at gaa.
Han lo: For jeg har slet ikke været ude sagde han. Kun gjort i Orden til iaften. Ellen saa paa ham. Til iaften ? -Ja -ser du ikke, hvor jeg er fin sagde han, vi har Fest idag, i Riddersalen. Faderen havde sort Kjole og hvidt Slips. -Men vi to alene, Fa'er? Ellen lo: Det havde hun aldrig hørt. Og ingen andre? -Vi to. Ja der er færdigt sagde han. Han bød sin Datter Armen og gik over Gangen.
Han satte sig til at skrive Recept ude i Stuen midt mellem Gæsterne, mens Fru Brandt stod hos, og Amtsraadmedlemmerne talte højt i Munden paa hinanden om Dagen og om Talerne og om Festen: -Brandt faar det jo altid saa voldsomt, sagde Fru Brandt. Doktoren svarede ikke: inde i Sengen sagde Brandt, der var blevet ligesom noget roligere efter at have set Doktoren: -Og hvordan skal det saa gaa iaften?
Hun smilede og rakte ham Hænderne. -Aa, Deres Naade Konferentsraaden tog ikke Øinene fra hende De vil ikke mærke det saa lille en Formindskelse. Blikket gled bort: Naar det ikke kan være andet, sagde hun. Og hun betragtede igen sine Hænder og smilede: Mine stakkels Fingre, Konferentsraad. De er uden Barmhjertighed. -Hvor kan De sige det? -Nu kommer jeg igen iaften. Hun led frygteligt om Dagen.
Dagens Ord