United States or Cambodia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og hun var bleven halvt angest og halvt nysgerrig; og hendes Øjne var ikke veget fra ham, som han rank og knejsende i sin folderige Kjole og med Pibekraven om Halsen var skredet frem gennem Koret hen mod Prædikestolen. Nu stod han deroppe og støttede sine smalle, hvide Hænder mod det røde Fløjl, hvormed Kanten af Prædikestolen var betrukket.

Når en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed to eller tre Vidners Udsagn; hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhåner Nådens Ånd? Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dømme sit Folk."

I den historiske Tid dyrkedes han særligt hos de søfarende Ioner i Lilleasien. =Poseidons Attribut.= Poseidons almindelige Attribut er, som allerede nævnt, Treforken, hvormed han ikke alene oprører og beroliger Havet, men ogsaa spalter Klipper og fejer Sandgrunde til Side. Denne Trefork er rimeligvis oprindeligt et Vaaben af samme Art som Zeus's Tordenkile. Hephaistos. =Ildkultus.=

Men som man altid gaaer fra den ene Yderlighed over til den anden, saaledes ogsaa her: havde Gamle viist for stor Ligegyldighed mod Andrea Margrethe, saa vilde han nu gjøre det godt ved atter at vise for stor Hjertelighed mod Emmy; thi den Iver, hvormed han greb og trykkede hendes Hænder, var større, end som almindelig Høflighed fordrer. »Men hvorfor kommer De først saa seent?

Ved en meget naturlig Tankeforbindelse kom jeg til at tænke paa Hanen, som jeg havde anbragt inde hos Corpus Juris, thi denne vilde dog vist blive ærgerlig derover, og selv Gamle var istand til at blive gnaven. Denne Tanke virkede saa beroligende paa mig, at jeg atter faldt i Søvn. Efter nogle Timers Forløb vaagnede jeg med den samme Tanke, hvormed jeg var slumret ind: Hanen.

Han greb dem, og hastigt bøjede han sig ned og kyssede hende paa Panden med just den samme Bevægelse som den, hvormed han spiste. Hendes Naade blev ved at smile: -Lad ham tage bort, sagde hun til Selskabsdamen. -Du spiser ikke nok, sagde Hans Excellence. -Det er der andre til, Hvide, sagde Hendes Naade, hvis Stemme ændredes lidt.

Min Ansættelse ved Universitetet bragte mig i Forbindelse med en Kreds af Mænd, som jeg ærede og høiagtede, og som næsten alle vare mange Aar ældre end jeg; men den forekommende Venlighed, hvormed de modtog den unge Kollega, tillod mig ikke at føle mig fremmed iblandt dem. Samlivet med mine Medlærere ved Universitetet er Noget af det Skjønneste, som Livet har skjænket mig.

Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene." Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige? Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen." Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.

"Og "Ugebladet" havde ønsket en Idyl ..." William svarede med en ligegyldig Frase. Hoff fortalte igen lidt. Efter en lille Pause spurgte han pludselig, mens han, vendt mod Ilden, varmede sine Saaler. "Men hvordan gaar det egentlig Dem?" "Hvormed?" "De har jo været oppe hos Professoren." "Ja," William standsede, derpaa sagde han sagtere: "Og jeg skal prøve idag." "Ja saa," Hoff vendte sig.

Det er forresten med dem, som med al Reisebagage, man skal ikke slæbe for meget af dem med sig. .... Der er nu f. Ex. Kunstprincipper .... Naa, men det var vel vort Anliggende, vi skulde tale om. Ja, jeg synes snart det var paa Tide, bemærkede jeg irriteret. .... Er der Noget, hvormed jeg kan være Dem behjælpelig? Stephensen smilede paa en eiendommelig Maade.