United States or Kyrgyzstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men De skal se alligevel min Kilde er tilsyneladende ganske paalidelig ... Sig mig nu bare: hvordan er han? Kender De hans Forhold?" Flyge begyndte at fortælle, hvad han vidste om Bøg, hans Familieforhold, hans Alder og Fødested, hans Ydre og Sædvaner. Journalisten noterede. Men pludselig afbrød han ham: "Jamen hans Anskuelser, hans Anskuelser, Hr. Flyge?
Han kendte hendes Stemme hun havde den Vane altid at snakke lidt højt i Gangene og hans Hjerte stod stille. Han tog et Lys og gik ud paa Gangen. -De her, sagde hun. -Ja i Aften. Stemmen slog Klik for ham. Hun saá lidt paa ham, inden hun gik ind ad Døren, han havde aabnet: -Hvordan det? sagde hun. -Min Kammerat er syg, sagde han og tændte Kandelabrene på Kaminen.
En Gang, naar det passer mig, saa faar jeg Skriften tydet. Se her. Axel stak sin Haand ned paa Brystet under den opslidsede Trøje, rodede rundt og drog en stor plump Hornkapsel frem, der hang ved en Snor. Han antydede med Neglen, hvordan den skulde aabnes og forklarede, at der laa et Stykke sammenfoldet Pergament i den.
Naturligvis er Lord Robert lige saadan, og jeg ser formodentlig ingen af dem mere. Hvordan skulde Lord Robert kunne komme her, naar han ikke kender Lady Katherine? Nej, han sagde det bare for at sige noget pænt, da jeg rejste, og han bærer sig naturligvis lige saa rædsomt ad som Hr. Carruthers.
-Nu skal Klokkerne gaa, sagde Tine. -Ja, sagde Berg. -Hent Deres Forældre, Tine, sagde Moderen. Lad os være sammen. De gik hjemad, Berg holdt Herluf i Haanden. Da de kom ind, gik Herluf ud i Køkkenet og Borgestuen og sagde til hver: -Kongen er død, og saa' paa, hvordan hele Huset græd. Man ventede Krigen hver Dag.
»Sammensværgelse .... mod mig! I yderste Øjeblik .... Grev Campnell! Hvordan « Han rakte ham Haanden i rystet Bevægelse. Dog, i næste Nu stod han atter fattet og med rynkede Bryn. »Ja, ja det er meget godt, det er udmærket godt, Hr. Greve, men ! Vi staar jo endnu paa Halvvejen. De har bemægtiget Dem Dokumentet, og det opdages naturligvis meget snart. Hvad saa? Advarslen, den nødvendige Advarsel?
Han slog med Stokken: -Naar de først har faaet mig paa Kirkegaarden, kan de gøre, hvad de vil. Det er det Hele. Inde i Sovekamret blev der bomstille. -Der ser De, hvordan Fa'r er, hviskede Frøkenen. Hun sad lidt med Hænderne i sit renlige sorte Skød og sagde saa: -Men vi Mennesker, Fru Lund, tænker jo dog ogsaa paa Fremtiden.... Kæmneren kom op af Stolen; han vilde gaa.
Berg havde i et halvt Aar sét hver lille Skønhedsplet i Lyset paa den Arm. Du skulde sé at gøre det færdigt nu, sagde han. Han følte en Maskine dernede skar ham i Ørene. -Færdigt, sagde Lange. Det kan jo gøres færdigt paa et Par Dage ... Han rejste sig op og gik op og ned ad Gulvet med et meget misfornøjet og tvivlende Udtryk: Men jeg véd s'gu ikke, hvordan de Folk sér , sagde han.
Jeg kan ikke holde det ud. Jeg har været febrilsk hele Formiddagen, først hed og saa kold. Hvordan vil det blive? Aa, jeg besvimer, naar han kysser mig. Og jeg véd, at han vil blive rædsom paa den Maade, det har jeg set i hans Øjne han vil spise mig op. Jeg er vis paa, at jeg vil hade det.
Det var jo Vanvid, umuligt endnu kunde han ikke sige, at han at han kom for at blive Skuespiller. Og han spurgte sig selv, hvordan han dog kunde være gaaet herhen efter denne Nat men hvad skulde han dog skulde han dog finde paa? Men saa stod Instruktøren midt i Stuen. William slap Laasen med et Ryk, gik lidt frem. Instruktøren havde travlt. "Hr. Høg?" spurgte han noget højt.
Dagens Ord