United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men vi kørte om ad Brahes. Og to, tre Munde spurgte paa en Gang til Baronesse Emmely, medens Gehejmeraadinden raabte over til Hans Excellence, overdøvende alle de andre: -Ja, hvordan har hun 'et, gamle Excellence?

Fru Strøm vendte sig og bevidnede det. -Ja, sagde Fru Canth, lille Edvard vilde ikke tro det; og hun vendte sig igen til Vinduet. -Jo det var saamæn sandt, bevidnede Oberstinden, og hun begyndte at fortælle meget levende, hvordan hun kom herhen imorges hun havde jo hørt det strax ... og Anna sad dèr ved Sybordet....

Men med Klitboerne var der i denne Henseende intet at stille op, de hyllede sig i mange Lag Uldtøj, naar de skulde udendørs i Blæst, til Stranden eller paa Søen, de stoppede Støvlerne efter med Halm, svejrede et Tørklæde flere Gange rundt om Halsen, saa man ikke forstod, hvordan de formaaede at dreje Hovedet, og naar de kom hjem, forasede og tjenlige til Hvile, smed de sig ind i den lumre Alkoveseng uden at klæde sig ordentlig af, helst iført baade Sokker og Halsklæde og alt Undertøjet, ja somme Folk, der var noget til Aars og plaget af den slemme Gigt, der er alle ældre Vestkystfiskeres uafrystelige Omgangsven, #sov# endogsaa med Huen paa.

Stakkels, stakkels Helmuth! sagde den gamle Hvordan er dog alt dette gaaet til! Baronen slog uvillig ud med Haanden. Har du set hende? spurgte han. Nej .... Hvor har de lagt .... Oppe i Riddersalen. Der ligger de begge to. Jeg vil ikke ha' ham her paa Gaarden! Lad ham straks blive kørt over til Holgersminde! Ja, ja, Helmuth; men Herredsfogeden maa vist først ta' Syn. Herredsfogeden?

Han tænkte paa, hvordan han skulde slaa Tiden efter Klokken seks ihjel, og hvor han skulde faa Penge. Det sidste blev snart et brændende Spørgsmaal. I Begyndelsen havde det været let nok. Han havde faaet Kredit. Naar man hedder Høg, er det ikke saa svært, og han havde været klog nok til at henvende sig til sin Faders gamle Handlende, hvor man saa at sige gav Erindringen paa Borg.

Jørgen . Hør Peer, hvordan er det med Jer? I er vist ikke rigtig vel? Peder . Det er jeg heller ikke, for jeg ærgrer mig sort over den Skriverdreng. Jørgen. Det skal I aldrig gjøre, Peer, det er Synd for Jert kjønne Ansigt. Peder. Men det første jeg træffer ham...! Jørgen. Ja vel, men gjør nu bare som jeg har raadet Jer.

Men i det samme rejste Fru Jensen sig op i sin fulde Højde. Hendes Øjne var onde, og hun var ganske bleg. Hvad han vilde? Om han ikke kunde lade dem være i Fred? Fordi de var nødt til at leje de to bedste Værelser af Lejligheden ud, havde de vel nok Lov til at være i deres eget Hjem! Og hvordan hendes Mand havde det og hvad han lavede det kom vel Ingen ved.

-Mig, sagde Excellencen, og han stod med bøjet Hoved, i en saa besynderlig Stilling øm eller frygtagtig foran Hendes Naades Seng. -Hvordan har Du sovet? spurgte han. -Du har rumsteret længe, svarede Hendes Naade, uden at flytte sit Blik fra Baldakinen. -Som jeg plejer, sagde han og kyssede Haanden, som hendes Naade havde faaet frem af mange Tæpper. -Og nu kør' jeg, sagde han.

"Jeg tror helst, De skulde lade være." "Ja, det er ogsaa rædsomt med mig. Hjemme der passer jeg virkelig saa nøje paa, at jeg ikke gør noget galt. Men saa snart jeg kommer udenfor en Dør, saa synes jeg, det er saa ligegyldigt, hvordan jeg er. For der er dog aldrig Nogen, der kender mig." "Saa skulde De se at komme lidt mere ud." "Mo'er synes ikke om det." "Har De forsøgt?"

"Vil De have at jeg skal kravle udenfor og se hvordan det staar til der?" spurgte Bat. "Ja, det var udmærket, hvis De vilde," svarede Dick. "Hvis Toppen af vort Hus endnu staar over Vandet, saa bank stærkt paa den med Øksen! hvis den er helt oversvømmet, saa maa vi andre se at slippe ud bag efter Dem." Bat dykkede ned i Retning af den nedre Aabning.