United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden." Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
Og nu forstod jeg ogsaa, hvem det var, som Emmy altid havde bragt mig i Tanker, uden at jeg dog ret kunde klare det for mig: det var Gamle, som jeg kjendte ham i hans lykkeligste og bedste Timer, ja Emmy var Gamle i forbedret Udgave, om jeg maa tale i Præstens Lignelser. Ved Middagsbordet, hvor den bedste Rødvinsflaske var bragt frem, udbragte Præsten de Forlovedes Skaal.
"Fra hvem kommer du?" spurgte han, idet han svarede mig ved at gøre et andet Spørgsmaal. "Jeg kommer fra Ypperstepræsten i Lamaklostret i Peking," svarede jeg, "og jeg bringer vigtige Efterretninger. Man har sagt mig, at jeg skulde træffe en Mand, der skulde bringe det Brev, som jeg har med mig, videre uden et Øjebliks Ophold." "Lad mig se Brevet," sagde Manden.
Det maatte jeg først se. Det er saa morsomt. At høre Sangen, og at se dem gaa Saa langsomt gravitetisk hen med Liget. Selim. Hvi har Du ikke sagt mig det, saa var Jeg gaaet med. Hvem blev idag begravet? Min Fader. Selim. Hvad? din Fader? er han død? Aladdin. I Forgaars Aftes døde han. Selim. Og derom Har Du ej talt et Ord? Aladdin. Saa har jeg glemt det. Selim. Og sørger ej? Aladdin.
Saa rejste Manden til højre sig, vendte sig hen imod Nikola og sagde: "Hvem er I, og med hvilken Ret forstyrrer I min Ensomhed?" "Jeg er den Mand fra Hankow, som du har faaet Underretning om," svarede Nikola ærbødigt med en dyb Hilsen, "og jeg er kommet, fordi du befalede det." "Hvad Bevis har vi for det?" spurgte den Mand, der først havde talt.
Ligefra Akademiets Udødelige, der mødes paa "la Rotonde" i Palais-Royalhaven, helt ned til Kludesamlerne, der drikker deres Absinth med Standsfæller paa "Californie" og lignende Steder, er der ikke nogen Klasse, nogen Kreds, nogen nok saa lille Gruppe af Mennesker, hvem en fælles Interesse forbinder, uden at de maa til Kaféen for at drøfte den i Kompagni.
Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og straks flød der Blod og Vand ud. Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han siger sandt, for at også I skulle tro. Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: "Intet Ben skal sønderbrydes derpå". Og atter et andet Skriftord siger: "De skulle se hen til ham, hvem de have gennemstunget."
Krohold er der jo allevegne, sagde hun: men hos Jer er der lystigst. -Ja, sagde Sofie, hvem Tine og Tinka traf sammen med en Sergeant i Bryggersdoren: En gaar og ta'er 'en med Ro nu. Skytset ska'er ikke Vaerkerne ... Sofie blev frygtelig smittet med tvivlsomme Vittigheder i Sergeantstuen. Tinka lo himmelhojt ad Vittigheden og slog sig ned i Tines Kammer.
På den Tid udbrød Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.
Dubois, hvem det var ... Saa sladrede de andre ... og saa sagde Forstanderen, at jeg havde nok et Billede ... som ... jeg ikke maatte og saa maatte jeg jo sige ... at ... det var ... Dem. Ellen lagde Rosenbladene i en Krands paa sin Handske og pustede til dem, saa de fløi som Sommerfugle. -Naa ... og saa blev Billedet hængende? -Ja over min Seng. De brød op.
Dagens Ord