United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ida stod foran sit Spejl, da Gonggongen lød. Det var da vist, tænkte hun, Karl Eichbaums værste Tid, Bordet. Schrøder stod ved det aabne Køkkenvindu og øste Suppen i Terrinerne, da hun saa en barbenet Dreng komme op om Plænen: -Hvem er 'et til, raabte hun ud af Vinduet, forbi de to Stuepiger, som ventede. Det var Telegrafbudet. Men Drengen forhastede sig ikke.
Da jeg bankede, traadte én ud af Værelset til højre i Korridoren og kom henimod Døren, og da han aabnede den, opdagede jeg, at det var Mc'Andrew selv. "Hvad behager, er det Dem, Bruce?" udbrød han forbavset, saa snart han opdagede, hvem hans Gæst var. "De har valgt et temmelig sent Tidspunkt for Deres Besøg; men det er lige meget, kom blot ind; det glæder mig at se Dem."
Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet, men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld. e 5
Der var gaaet en Skygge over hans Ansigt, mens Sedlerne kom op af Chatollet, og pludselig, medens han rakte Tyendet dem, saá han hende ind i Ansigtet: -Hvem er Hustyvene her i Huset? Sofie følte det som var hun naglet til den Gulvplanke, hvor hun stod, og hun fornam sit Hjerte som en Hammer. -Gaa, sagde Hans Excellence. Og hun gik.
Vilsac svarede ikke, og en Smule hurtigt for at undgaa en Pause sagde hun igjen: Folk tror Dem forresten ikke, Vilsac. -Hvad mener De? -Jeg ved jo godt, hvad det vilde sige med ... ikke at bukke under for en Trivialitet ... men Folk siger om os to, at vi er meget gode Venner. -Hvem har sagt Dem det? -Adskillige ... Men det er mig ligegyldigt.
Thi hvem kunde vide, hvormange og hvor farlige Rivaler jeg havde! Jeg kjendte slet ikke Familiens Omgangskreds; hvilken Skare af Fættere og Husvenner kunde der ikke være, der lumskelig snege sig frem og snappede baade Emmy og Andrea Margrethe bort fra mig, medens jeg spildte Tiden med mine Grublerier.
Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter; ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd. Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.
»Hvem er det sin Vante?« spurgte Kancelliraaden. Erik stod og skuttede sig lidt, saa trak han Magen til Vanten op af sin Lomme og sagde: »Ja, den kunde jo ligne denne her.«
Dagens Ord