United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Aa, saa sæt Dig, lille Lund.... -Jeg maa s'gu røre mig, sagde Lund, men satte sig alligevel ved Døren: -Ja, sagde han, Folk har været rigtig stadselige, det ved Gud, de har. -Ja, indskød Fru Brandt: Folk husker nok dem, der har noget at raade med. Ida, der gik og dækkede igen, sagde: -Og saa var der jo Brudepiger. -Syv, sagde Skovrideren og slog begge Hænderne mod Laarene.
Men i den selvsamme Landsby var der, hvis jeg ikke husker fejl, en lille statelig Mand, hvis Tilhængere bestod nøjagtig af 45 Mennesker.
Erhard gjorde en lille Bevægelse i Sengen, som følte han en Smerte et Steds, og lagde Hovedet dybere ned i Skyggen; Ja, sagde han. -Husker du en Aften, jeg kom op til dig eller en Nat og du kastede Nøglerne ned paa Gaden fra dit Vindue ... og jeg kom op fra hende ....
Han gik senere frivillig med i Krigen og udmærkede sig særlig under Frederiksstads Beleiring. Han døde som Stabsintendant 13. Mai 1891. Om Skolen selv kan jeg ikke fortælle meget. Visby var meget venlig imod mig, især uden for Skoletiden; paa Skolen selv holdt han streng Justits. Jeg husker engang, jeg havde faaet en daarlig Charakter i Dansk Stil.
Min gamle Kammerat sad lidt. Saa sagde han: -Ja du jeg er tilfreds -Men du gode Gud vi snakker op om alle andre og om dig faar jeg ikke det mindste at vide. Hvad er du egentlig? -Præst. -Præst? Ja husker du ikke, jeg studerede Theologi? Aa nej det var jo #det#, vi talte mindst om. Jo jeg er saamæn Præst. -Hvor længe har du været det? -To Aar, min Ven. -Og hvor? -Paa Lyø. -Paa Lyø. -Ja.
Og betaget hvidskede Schønaich: -Ellen, De maa jo huske det. Ellen Maag var meget bleg; hun bøiede Hovedet. -Jo, sagde hun, jeg husker. Hun satte sig igen. Og vendt imod hende sagde Fyrsten: -Saa ved De ogsaa, at jeg elsker Dem endnu. Han kunde ikke se hendes Ansigt, men pludselig fik han Mod og han lod sig synke ned ved Siden af hende paa Sofaen.
Konferensraaden husker, det var en tung Time, før vi fik Kre'turet ud.... Forvalteren tav lidt, der kom et Lyn, stærkere end de andre: -Men begge Baronens Køreheste, sagde han igen, de sled sig fra os ... det var skammeligen. -Ja, sagde Konferensraaden, som stod ved Siden af Brandt, her stod vi to, da den gamle Flagstang fik sit.... -Ja, Hr. Konferensraad.
Han havde fæstet en af Bordets tusind Stedmoderblomster i sit Knaphul, som var uden Roset. Han bar ligesom Hans Excellence kun Storkorset. -Det er altid Hvide, sagde Hendes Naade, som lige paa en Gang husker den Slags Ting. -Ja, sagde Grev Eck: det er en af hans Evner.
Ja, min Marv ! lo Palle og kneb hende skælmsk i Øret. Nej, dine Penge ! nikkede hun alvorlig. Saa aa? Værsgod, stjæl væk! Det bliver jo i Familien. Ja, nu husker Du altsaa, at Du har givet mig Lov? Det skal jeg! ... Og hvad vil Du saa bruge de Penge til? Til at løbe bort for ... alene , da Du jo ikke vil med.
Og jeg kan huske, at der blev holdt et Par Taler; men hvorom der blev talt, kan jeg ikke huske. Jeg husker ogsaa, at Elias dunkede Panden i Bordet; hvorfor han gjorde det, var der ingen, der fattede, og selv har han aldrig senere kunnet give nogen Forklaring.
Dagens Ord