United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg føler ikke som de, kan ikke leve som de ... der er en Raceforskel imellem os ... -Og hvorved opstaar denne Raceforskel? -Ved Opdragelse, ved Indtryk ved alt ... Jeg for Exempel. Jeg husker en Gang, et Menneske kaldte mig en Robinson. Han vidste ikke, hvorom han talte ... Robinson levede ene paa en fremmed Ø. Jeg har levet og modtaget mine Indtryk her. Dette Sted har opdraget mig.
Hun havde i Reglen flere Hunde end disse. Jeg husker saa tydeligt en Vintermorgen, hun var gaaet paa Fangst, før det var bleven lyst. Dagen havde neppe gryet, før hun kom kørende hjem igen med en stor „befostret“ Remmesæl paa Slæden. I Kajak kunde hun ogsaa ro og fange med Harpun; hun var endda heldigere i sin Fangst end Mændene.
Hun havde taget Faderens Billede ned af Karmen og sad og stirrede paa det, mens hun holdt det i begge Hænder. Herluf var ellers aldrig »kærlig« mod Tanten, men nu listede han hen og tog hendes Haand. -Hvor de synger, sagde han sagte. Hun nikkede og blev ved at beholde hans Haand: -Husker du din Fader? sagde hun. -Ja, sagde Herluf. Godt.
Og jeg husker, at Thomas, der sad lige overfor mig ved den anden Side af Bordet, hældte Brændevin over sin Lammesteg og troede, det var Sause. Jeg kan ogsaa huske, at hans Nabo vilde gøre ham opmærksom paa Fejltagelsen, men opgav det efter at have væltet 2 Glas og en Platdemenage, hvorpaa han nøjedes med at se til, medens Thomas med øjensynligt Velbehag fortærede Stegen.
»Nei jeg vil heller blive her«, svarede denne, idet han saae hen paa Emmy. »Ja, ja da«, sagde Præsten til Gamle, »nu skal De faae Lov at gjøre, hvad De vil, for siden skal De gjøre, hvad jeg vil. Jeg har Noget at glæde Dem og Frederik med: Fattigregnskabet, ja det husker De nok fra ifjor af, da De maatte sidde to hele Dage og regne efter. Kom nu, Nicolai!«
Aa, hvor husker jeg al den Morskab, vi havde med at trække den hjem.“ Gamle Ajunge har talt for ivrigt, et Hosteanfald kvæler hendes Ord. Aftenen er stille og maanelys. Teltlampernes Skær falder ud over Søen og taber sig i Natten som bugtende Ildslanger. De unge har samlet sig uden for Teltene og synger. Langsomt, hvilende i Klangen, fører Basser og høje Sopraner Melodierne igennem.
-Og Du skriver stadig, Onkel Hvide, sagde Fru Harriette, og, mens hun fik næsten den samme Glans i sine Øjne, som da hun var kommen ind ad Døren, lagde hun til: -Hvor rørt jeg har været over, at Du har husket mig med alle dine Bøger. Hendes Naade smilede pludseligt og stansede derpaa sit eget Smil: -Ja, sagde hun: Hvide husker alle sine Venner.
-Aa, ja, sagde Admiralinden: da var man alligevel meget bedre Mennesker. Men Admiralen, hvis Kommandørkors var kommen til at sidde lidt skævt, og som sad og tænkte paa, hvor det s'gu alligevel var utroligt, hvor Aline havde holdt sig, sagde: -Ja, man husker jo nok, naar man skulde gynge Dem.
Gafler husker det endnu dengang for længe siden ." Det var som om gamle mørke Minder steg op i hans Sjæl og trængte sig frem i Ord ubevidst, imod hans Vilje. "Ti stille med dette," bad Dick indtrængende, "for Fru Weldons Skyld!" Og han førte den gamle Negerslave bort. Man valgte en anden Lejrplads og kastede sig ned for at sove. Mørket faldt hurtigt paa.
Det er ganske rigtig, sagde han, jeg fik først Bestillingen senere. Det er nemlig for at copiere Correggios Magdalene, at jeg er kommen. Du husker nok den Copi, jeg gjorde af den for et Par Aar siden, Minna, du var saa elskværdig at interessere dig for den og besøge mig ved mit Arbeide, her smidskede han i Skjægget med et forfængeligt og indsmigrende Smil, som bragte mit Blod i et vildt Opkog.
Dagens Ord