United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og hun hængte dem op til Tørring. „Men hvad skal man da give ham at spise?“ Og saa gav hun sig til at rense et stort, rundt Træfad og gik siden ud for at hente Mad. Da han saa sig om i Huset, opdagede han, at hun havde hans tidligere Husfæller som Billeder i sit Hus, idet hun havde klistret Ansigtshuden op paa Væggen. Konen kom ind med en Pose med Bær.
-Hvor hun græd, sagde Moderen, hvor hun græd naar man bare havde kunnet faa Sjalerne af hende. Som om det havde bragt hende den Sorg nærmere. ... Moderen og den ældste Dreng skulde op og se Sognefogdens Søn. Det var ligesom der ikke hørtes en Lyd i Huset. Hunden gøede ikke og Fjerkræet var lukket inde. Sognefogden tog imod Moderen og Drengen i Døren. Han havde en sort Frakke paa og han sukkede.
Før vi tog af Sted, havde Nikola en Samtale med Kromanden. Medens han var borte, morede jeg mig med at ride om paa den anden Side af Huset for at se, hvordan der saá ud. Huset var af den sædvanlige kinesiske Art, ikke meget smudsigere og ikke meget renere.
... Da Detektiven noget efter gik ned ad Trapperne mødte han Tjeneren Neave, der med en hemmelighedsfuld Mine vinkede af ham. »Undskyld Hr. Greve, men jeg kan fortælle Dem om noget højst besynderligt, der er passeret her i Huset.« »Naa, og det er?« Tjeneren gned sine Hænder forlegent. »Her er kommen en ny Tjener, som hedder Perkins.
Hun taenkte ikke mer paa at afdaekke det lille Bord og ikke paa at tage Dugen af, der skinnede ved Siden af hendes Seng hun saa det ikke mer: hendes Liv hang kun i magtlos at vente. Det slog et Par Dask paa Doren. Det var Tinka, der kom bralrende ind. -Min Pige, sagde hun, jeg vilde dog se, om Huset stod endnu jeg kommer fra Per Eriks'. Tine nikkede kun, hun kunde ikke have talt.
Herluf fo'r sammen, da han hørte en Stemme bag sig, han troede ikke, der var nogen i Kabinettet. -Jo, det er mig, sagde Fru Duncker. -Er De her? sagde Herluf forbavset. -Ja, jeg kommer her i Huset, sagde hun, ved højtidelige Lejligheder.
-Men Pokker til Leje, sagde Adolf, De Spenner ... -Det var Grunden, der var saa dyr. Den og Pilloteringen havde kostet. -Pilloteringen? spurgte Berg. -Ja det var jo det ... hvad havde den ikke slugt for Penge: Huset laa jo midt i Stadsgraven ... sagde Spenner. -Ja Satan til Historie med den Grund, sagde Adolf. -Og Vandet har vi endnu i Kældrene, sagde Martens.
I tre Uger havde jeg sovet med Handsker paa om Natten: -Man kan ikke, sagde Mama, tage paa Bal med de Hænder. Ida gaar i Huset, og dog har hun nettere Hænder end Du. Vi kørte derhen i Jensens Vogn, Du og jeg paa Bagsædet, med to Skørter op over Hovederne, saa vi sad paa det Lærreds, mens Mama trykkede sig sammen paa Forsædet og Jeres Sofie knejste paa Bukken med dine Sko, indsvøbte i Papir....
Hans Hjerte bankede, han trykkede Hænderne mod sit Bryst, og han blev angst for Lyden af sine egne Skridt. En Hund gøede i Huset, og han foer sammen som en Tyv. Hørte saa Skridt i Gangen. Han trykkede sig op imod Buskene og saa Marie. Han kunde ikke tale. Stod med bøiet Hoved og Hænderne knuget sammen, som om han foldede dem. Hr.
Det var saa godt og trygt, naar Skovrideren var hjemme. Andre Aftener, naar han var ude, kunde hun saa tidt blive bange, saa dumt bange mellem alle de mange Mennesker, som sov og drog Aande her oppe og nede; det var, som om Huset selv blev levende, syntes hun, det dode Hus. Og Skovrideren, han var "derude", og man vidste ingenting. Men nu var det trygt, iaften var her stille og trygt ...
Dagens Ord