United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da jeg denne Nat lagde mig til Hvile, var jeg paa det Rene med, at jeg havde været i Færd med halvt i Sløvhed at begaa en Uhæderlighed og en Dumhed, skjøndt Ingen vilde have kaldt det det første og Alle vilde have kaldt det klogt. Fra den Dag af trak jeg mig tilbage fra Klædefabrikantens Hus. Min Onkel besværede sig over min lunefulde Opførsel.
-Goethe, ja, sagde Hans Excellence: han drev det vel saa vidt som et Menneske kan: At dyrke sig selv som en Gud og have Ret dertil, naar han maalte sig selv med de andre. Fortuna fortis , skreg Pappegøjen. Ministeren, der skulde henvende nogle Afskedssætninger til Hendes Naade, greb Ordet Weimar og talte om det storhertugelige Hus. -En udmærket Slægt, sagde Ministeren.
I må ikke flytte fra Hus til Hus Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder; og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
... Men kom man forbi Sognefogdens Gaard, laa de smaa Husmandshuse bag Gærderne. Deres Vindueskarme var grønmalede og deres Døre var grønne, men selv var de hvide midt i Sneen. Moderen nikkede til hver Rude og Børnene nikkede efter, og den ældste Dreng løb i hver Snedrive, der var kastet op langs Vejen: -Saa den Dreng gaar, sagde Moderen. I det yderste Hus boede Elsebeth.
Medens der var milevidt mellem Højene. Samme Dag gik Axel fra Keses Hus. Kapslen Nu bliver at berette om Axel, Bastarden, at han under uafbrudte Omskiftelser naaede viden om.
Dagen meldte sig med sit forste Skaer. Graa listede Morgenen sig frem over de uredte Senge og det vansirede og forladte Hus. Dorene stode aabne endnu og klaprede oppe og nede. Men Tine rejste sig ikke. Stille sad hun i den graa Dag. Ude horte hun igen Horns Signaler, som Stormen sonderdelte, saa de lod som Fugles Skrig. Saa pludselig smilte hun: hun taenkte paa hans "Farvel".
Men da hun horte Vognenes tunge Slaeb paa Bakken de Vognes blev hun staaende, ved Anders Taekkemands Hus: herude paa Vejen kunde hun ikke se dem her kunde hun ikke staa. Hun vendte sig og gik ind. -Det er de Saarede, sagde hun blot. Ane rejste sig med sine to paa Armen. Ja, de skal vel til Horup Hav, sagde hun langsomt og fik Slagbaenken vidsket af til Saede med sit Forklaede.
-Man har vel mer at gøre end De heldigvis, sagde hun. Og væk var hun og bankede igen. Pludseligt lød der et: -Kaffe, Kaffe, klingende gennem det halve Hus. Det var "Moderen", der var ude af Sengen og, i Natkjole, slog Entrédøren op oppe paa første Sal og raabte sit: -Kaffe, Kaffe.
Han faldt igjennem ved Examen, og havde Regnier ikke med sit sædvanlige glimrende Blik for, hvad der boede i den unge Skuespiller, beholdt ham alligevel for at se, om han dog ikke kunde faa Noget ud af ham, saa vilde Coquelin den Dag idag have været Bager i Boulogne og ikke Regniers Efterfølger paa Thronstolen i Molières Hus. Regnier blev hans Lærer og Opdrager.
Ved Middagstid gav Ekspeditionen en stor Koncert i Udliggerens Hus. Programmet bejlede til enhver Smag, og „Udførelsen lønnedes med Ovationer“. Wagners „Pilgrimskor“ maatte gentagne Gange gives dacapo, og de mest begejstrede udtalte Ønsket om at faa den indlemmet som Julesalme i den grønlandske Kirke. Men den lettere Musik, som „Dragas Mazurka“ og „Kom Karoline“, gjorde ikke mindre Lykke.
Dagens Ord