United States or Cambodia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da man i 1825 begyndte Restaureringen, var det et helt Fattigkvarter af Arles, der maatte fjernes, og man brugte sex Aar for at rydde de to hundrede og tolv Huse bort, som i Aarhundreder havde ført en Parasittilværelse indenfor dens svære, beskyttende Mure.

Man har hundrede Steder for et at tage hen. Petit Journal indeholder hver Lørdag en Fortegnelse paa flere Spalter over Punkter i Paris's Omegn, hvor der den næste Dag er Noget paa Færde. Befordringen er saa overmaade let. Fra den halve Snes Jernbanestationer, som Paris har, futter der Tog afsted som Minutraketter i alle Retninger.

I dette Palais serverede han sine fem hundrede Gjæster friske Jordbær, forskrevne fra Alverdens Sollande, Stører fra Rusland, Fuglereder fra Indien og Vildsvineskinke fra Ungarns Skove. Og ikke nok dermed; efter Bordets Overraskelser bragte Kotillonen en ny, om muligt endnu større.

Passagen ind under Akvædukten er ikke mere end en hundrede Alen bred, og fra hvert Punkt i den lille, sammenknebne Dal seer det derfor ogsaa ud, som man befandt sig i en fuldstændig lukket Kjedel mellem Bjergene.

Minka havde nu i sin Ensomhed udklækket en anden Plan: De to ældste Brødre skulde bytte Gaarde: Jeppe tager Ravnsholt, sagde hun og Du tager Havslunde. Og saa flytter jeg til Dig! Er Du ikke henrykt? Hans gumlede. Jamen Ravnsholt er jo godt hundrede Tønder Land større ... kom det saa. Da sank Minka livløs ned for hans Fødder: Gaa! Bort fra mine Øjne! Du elsker mig ikke! Men den folkekaarne blev.

To Hundrede Favne i af Kutteren stopper Folkene op i Udaselse og griber en Bøje, som Kutteren har ladet drive mod os med lang Line. Ved den haler de os med Spillet tilborde over Bjerge og Dale af Søer, saa al Ting hopper inden i En. Nu er Fiskeriet nødtvungent forbi for denne Gang. Der bærer strygende Medvind hjem til Revet. Lad os nytte den!

Da vi traadte ind i Midterhallen, blev vi modtaget af Abbeden, en nederdrægtig, smudsig lille Fyr paa et halv hundrede Aar, og han førte os til de Værelser, der var bestemte for os. De var smaa og simple, meget forsømte, og der var en ganske forskrækkelig Træk.

Jeg kan vel have været en halvandet hundrede Alen fra Uhlanerne, da jeg pludselig saa en ægte Kosak komme galopperende hen imod mig. I vil forstaa mine Følelser ved Synet af ham. Jeg vil aabent tilstaa, at dette Syn næsten bragte mig til Fortvivlelse, og at jeg nu ansaa Spillet for tabt. Men kun for et Øjeblik.

-Sig mig det; De maa sige mig det, Karlsen. -Nej, nej ... Jo, jeg tror, der er flere; der maa være flere. -Hvor naar er de forfaldne? -I disse Dage. Jeg stod op. Mit Hoved har aldrig været saa klart som i de Øjeblikke. -Naa, sagde jeg, hvor meget er der ialt? -Maaske hundrede tusinde. -Og hvor meget behøves der nu? -Det halve. Jeg var allerede henne ved Døren.

En Moder bør kun tænke paa sine Børn; og nu var det med Et faldet hende ind, at hun længe, længe, i hundrede Aar vist, ganske havde glemt sine! Og hun skyndte sig hen til Badeteltet, halede Dukkerne en efter en frem af Vognen, kyssede dem heftigt, knappede sit Kjoleliv op og lagde dem til sit Bryst: Sut saa ...! sagde hun og smilede paa ny og var lykkelig ... Lurvadt, hjælp mig op!