United States or Zimbabwe ? Vote for the TOP Country of the Week !
I Haven ... ja, i Haven var det ... nu mindes jeg det! Baronen . Følg med ham, Niels Bruus, og lad ham holde Hovedet under Vandspringet, til Rusen er gaaet over. Kammerjunker! Der kan endnu komme en Slæde i Veien. Baronen . Det var dog en allerhelvedes Sludder, han opvartede med, den syndige Skriverkarl.
Han standsede og lidt efter sagde han: -Og denne Flok skælder man ud: de er Samfundets uvederhæftige, Stemningers Løgnere ... De er Stamgæster hos Nydelsen og Forsagelsens landflygtige Elskere. -Ingen tror dem, alle dømmer ... Schønaich taug Ellen havde bøiet Hovedet ned mod Flygelet. Da hun løftede Ansigtet, saa Schønaich, hendes Øine var fugtige. -Skal jeg synge lidt?
Han greb et Øjeblik haardt om hendes Haandled, hun rev Haanden løs: "Det gør ondt," sagde hun. "Hvorfor er De da saadan imod mig?" spurgte han ganske sagte. Hun smilede vagt og rystede paa Hovedet. Derpaa gav hun sig til at spille igen. Han satte sig helt henne hos hende med Hovedet i sine Hænder ligesom før. Naar hun drejede Hovedet, mødte hun hans Blik, det badede hendes Ansigt med Ild.
Hun foldede Hænderne over Brystet og bevægede Hovedet sagte i Takt til Valsen indefra. Engang imellem aabnede hun Øjnene, saa mødte de hans, som sad lidt bøjet frem og saá paa hende. Hans Øjne skinnede. Musikken standsede. Man hørte den opførende Herres Raab: "Hver Dame en Herre, hver Dame en Herre" saa Støj og Musikken, som begyndte igen. "Er det Amélie-Vals?"
Man faar en trist jordbunden Fornemmelse, naar man færdes langs Stranden og stadig rejser Maageflokkene eller en Sværm af de rappe Terner, der gynger gennem Luften som baarne i usynlige Traade og skriger haansk over Hovedet paa det kluntede Menneske.
Hans Excellence lukkede Klappen og støttede sig, med de fremstrakte Arme, et Øjeblik til Chatollet. Saa gik han hen og laasede Døren og satte sig i sin Stol. Hendes Naade vendte Hovedet et Øjeblik bort fra Poeten, der talte om H.C. Andersen og Erindringer fra Nysø, og spurgte Moderen, som gik forbi med Fru Harriette: -Hvor er Hvide?
Den døvstumme hoppede adræt ned fra Skammelen og hentede hurtig en hvid, blondebesat, heller ikke ganske ren, Natkappe fra Toiletbordet og rakte hende. Medens Fruen stod foran Spejlet og bandt Kappebaandene, vendte hun sig pludselig om og sagde: Saa du kan ikke lide Helmuths Kone? Pigen virrede med Hovedet og skar Ansigter.
-Dja, sagde Manden Dja var hans Kælenavn for Lydia og de drak, seende hinanden dybt ind i Øjnene. I det samme havde Moderen bøjet sig frem, som om hun vilde drikke med nogen. Men hastigt satte hun atter Glasset ned og vendte Hovedet bort. Den unge Hvide havde ikke smagt Vinen. Tavs stirrede han paa sit Glas, hvis Vaabenskjold syntes blodsprængt paa Vinens Baggrund.
Hun næsten stønnede, og hendes Bryst faldt ind imod hans. "Jeg tror, jeg besvimer, William," sagde hun. Ordene gled ud i et Smil. "Det er Melodien," gentog han. Saa standsede hun med et Ryk. "Lad os gaa ud paa Gangen," sagde hun, "her er for varmt." Der var køligt paa Gangen. "Det gør godt," sagde hun og holdt Hovedet tilbage. "Der var for varmt inde."
Og saa var det, du reiste? spurgte Minna pludselig, idet hun dreiede Hovedet, hurtig som en Fugl, og saae paa mig med et gjennemtrængende Blik. Denne Vending overraskede mig fuldstændig. Ja saa, saa reiste jeg, stammede jeg og blev rød i Hovedet.
Dagens Ord