United States or Tokelau ? Vote for the TOP Country of the Week !
William var tung i Hovedet af Sindsbevægelse, og det anstrengte ham at tale. Han lagde ikke Mærke til, at Hoff standsede paa Hjørnet under en Gaslygte. "Her bor jeg," sagde Hoff. William saá sig om. "Allerede," sagde han, og mest for at sige noget, inden han bød "Farvel" han følte, han havde været uhøflig spurgte han: "Hvorfor var det saa naivt at holde den Tale?"
William nynnede lidt efter Musikken: "Jeg tror det". Noget efter: "Vil De danse?" Hun havde rejst sig lidt i Sædet og sad og legede med Kvasterne paa det røde Forhæng: "Kan man virkelig ikke danse med Hoff?" sagde hun saa.
"Hvad var det?" spurgte William hennefra. "Det første var af Rubinstein," han sad og saá ind i Lyset paa Flygelet. "Det var saa mildt," sagde William. "Aa ja," Hoff rejste sig og lukkede, "et Flygel er en ganske rar Ting." De talte ikke en lille Tid. Saa sagde William for at komme bort fra dette: "Det er dog tre underlige Buster, De har, Hoff."
Parret var nu lige ud for, men ingen af dem saá William ... "Og De synes virkelig, det er upassende?" sagde Hoff, idet de dansede forbi, han førte Ansigtet tæt ned mod hendes for at høre Svaret. William vilde helst ikke se paa det og gik ind. Han satte sig paa en Hjørnesofa i den inderste Stue og bladede i et Album.
Høg, det er hun rigtignok, tilmed velmeriteret: Excellencen døde efter tre Fjerdingaars Ægteskab. Ser De, det var en ældre Kavalér, meget forelsket ..." "Kender De Grevinden?" "Jo ..." Han gav sig til at le: "Nej vist ikke, vi blev jo først præsenteret for hinanden iaften." De gik lidt, saa sagde Hoff: "Men jeg har hørt meget om hende ... af en Ven."
"Jeg vil gerne tale med Dig," sagde William. "Hemmeligheder?" spurgte Gerson og gik til Side. "Det just ikke ... men Du skal ikke danse med Hoff, Nina ... og" det varede lidt "Margrete heller ikke. Folk taler om det." Nina gav sig til at le. "Hvorfor ikke?" spurgte hun. "Han er ikke af de Herrer, man danser med." Det var længere hen paa Aftenen.
Saa sagde Hoff: "Jeg trænger mig ikke paa, bedste Høg, jeg tænkte blot, De maaske kunde have godt af at tale med et Menneske om det ..." Der var i Tonen noget mildt, som ikke plejede at ligge der, og som slog William. Han blev pludselig meget blød: "Men der er ingen, som tror paa mig," hviskede han, det "gik i ham". "Slet ingen."
"For det er rigtignok længe siden, vi har set hinanden," sagde Hoff. William knyttede intet Svar til Hoffs Ord: "De ser meget daarlig ud," sagde han blot. "Aa ja det er min Roman den tager paa Kræfterne ..." "Skriver De paa en Roman?" "Ja og den er forsinket. Egentlig skulde den allerede have været ude ..." "Hvad handler den om?" spurgte William, som var glad ved at have fundet noget at tale om.
Hoff rejste sig og gik hen til Sekretæren og aabnede den inderste Skuffe, Han tog Grevindens Billede frem og saá paa de smilende Træk. Saa vendte han sig og aabnede Kakkelovnsdøren. Længe efter at Billedet var forkullet og sammenfoldet, sad Hoff der endnu med Hovedet støttet paa sine Hænder. Han vækkedes af et Stokkeslag paa Døren. Det var Fremtidssoldaten.
"Uh, sikket Sjap," det var Hoff, som talte " og saa er der endda Huller paa mine Støvler" ... "Og jeg har Balsko. Hør, betalte Du?" "Nej," Hoff gabede igen, "jeg lod det staa. Jeg kunde ikke" ny Gaben og Kuldegysning "faa Forskud før i næste Uge." "Naa. Har Du nogle Cigaretter?"
Dagens Ord