United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er en ren Overtro, at man behøver at have noget at tro paa for at være tilfreds. Kun, naar man vil have noget gjort, er det nødvendigt. Men hvem indestaar os for, at det er saa behageligt?" "Ja, men naar man nu vil have noget gjort?" sagde William. Hoff syntes, der var saadan noget sløvt i Tonen. "Ja, ser De," han satte sig igen foran Ilden, "saa bliver Tingen vanskeligere." "Nu De selv?"
William vilde gaa forbi, det var længe siden han havde set Hoff, egentlig ikke siden Prøven, og de Par Gange, de havde truffet hinanden, havde de kun vekslet nogle ligegyldige Ord. Han vilde helst være fri for at tale med ham ... Men saa fik Hoff Øje paa ham og lod Kusken holde Drosken an. William maatte standse og gaa ud til Vognen.
Mina rystede paa Hovedet: "Det er for Navnets Skyld," sagde hun og vendte sig helt. Hoff var rørt, han tog hendes Haand: "Hvis jeg kunde gøre noget ..." sagde han. "Lad ham blot komme hjem ... kun en Gang imellem." Graaden standsede hende. "Vi ser ham aldrig mere." Ja ..." "Og vi ... og jeg skal ikke skænde paa ham." Hun tog Sjalet sammen om sig, sukkede og gik henimod Døren.
Hoff strøg en Tændstik. "Fald for Guds Skyld ikke paa Trappen," sagde han, "den er skrækkelig." William snublede over et Par højst irregulære Trin, og endelig naaede de op. "Værs'go, nu skal jeg straks tænde Lys." En varm, stærkt parfumeret Luft slog dem i Møde fra Døren, William følte, der var Tæppe paa Gulvet og spurgte om Maatten.
Nok er det hans Skuldre kunde ikke bære det, og saa lukkede han Munden fast sammen om sine Skrig og lagde Nilens og Akerons Vande imellem Verden og sig Nej, der er god Mening i de tre Buster ..." William gik hen og tog sin Frakke. "Gaar De," spurgte Hoff. "Ja. Klokken er halvseks ..." "Er den det ja. Tiden gaar."
Hoff vidste ikke, hvad han skulde sige, han vilde ikke en Gang se op, men sad og stirrede paa Tæppefelterne under den nye Pause. Og Nina sad bestandig krammende om Sjalet, kæmpende med sig selv. Men saa pludselig sprang hun midt ind i Tankegangen og sagde hurtigt, halvt graadkvalt: "Det er ikke, fordi jeg vil bebrejde Dem noget, men men jeg er saa ulykkelig ... vi ... Sofie og jeg ..."
Hoff var kommet midt ind i Damekredsen, som trængtes sammen om ham, mens han stod og koketterede med en rød Vifte, han havde røvet fra en svær Blondine, og hvis Farve stod brillant til hans Haar. William ønskede, han vilde skabe sig lidt mindre. Saa blev der klappet op.
"Ligesom den bar os" ... De saá hele Tiden paa hinanden, blev ved at danse. Pludselig holdt Musikken op. De var alene paa Gulvet. Margrete slap hans Arm, hun var meget rød. Da hun kom hen paa sin Plads, trykkede hun Haanden ind mod sit Bryst, hun havde Sting. "Frøken Blom danser godt," sagde Hoff, der gik forbi William. Man spiste ved smaa Borde.
"Tager De ikke med?" spurgte Hoff, han søgte at faa sin lystbehandskede Haand ud af Pelsværket, "det er blot paa en Time." "Nej Tak" William skulde til Byen ... "Naa ja, ja, det er forresten ogsaa bedre at gaa i dette Vejr," Hoff rejste sig i Vognen. "Aa, Kusk, De kører hjem med min Pels jeg vil hellere gaa."
Grevinden ventede et Øjeblik: "Og jeg venter Dem, naar De trænger til en Ven." sagde hun og saá paa ham, inden hun vendte sig og med Tjeneren gik ned ad Trappen. Da William lidt efter kom ned i Porten, stod Hoff der og rullede en Cigaret.
Dagens Ord