United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var, som pludselig en graa Maske havde lagt sig over hans Ansigt: "Og nu De," sagde han, "hvad vil De saa mere end fri til Frøken Blom?" "Hvad alle vil blive til noget ..." "Hm naa, lidt mer end alle andre. Ellers rejser man sig ikke og gør sig latterlig ved at tale for Arbejdet til de umælende." William vidste ikke, hvad han skulde svare.

-Godaften, Kristen Peder. -Godaften, sagde Katinka. -Hm sagde Katinka igen jeg saa' hende sidste Gang til mit Bryllup. De sang, de unge Piger, de stod ved Orgelet, paa Pulpiturer.... -Hvor jeg ser dem endnu alle Ansigterne alle.... -Men hvor jeg græd.... Huus sagde stadig ingenting, og hans Ansigt saa' hun ikke. Han sad saa bukket og studerede noget nede paa Jorden.

-Jo Tyve og Røvere, sagde Berg og lo. Hr. Spenner pakkede sine Sager sammen og sagde: Ja saa ser jeg vel at komme hjemad, og de to andre blev ene, siddende ligeoverfor hinanden ved Pulten; Berg lod Benene dingle ned fra Kontorstolen: -Naa hvad sagde de saa om os derude? sagde Adolf. -Lykønskede os til vort fulde Hus, svarede Berg. -Hm, smilte Adolf og slog Slanger med Pennen hen over Klatpapiret.

Hun studerede Kogebog og tænkte ud om Natten og tog selv til Byen for at købe ind. Huus kom, just som Toget kørte, efter Posten. -Huus, raabte hun fra Kupeen. -Men hvor skal De hen? raabte han. -Købe ind Marie er med. Og hun trak Marie hen og viste hendes Ansigt i Vinduet. Far vel. -Hm, sagde Bai. Katinka er s'gu smaatosset.

Der var ogsaa de gamle Asietter og Armstagen, som hun satte Lys i: her skulde han sidde med Cigaretterne ved sin Kuvert. -Hm, sidst hun lagde Blomster paa Bordet, var det for Olivia og Drengene ... Ja, det var i Maj aa, at det ikke var længere siden ... end den to og tyvende Maj. Hun tændte Lysene og saá efter, om Vandet kogte ... der skulde da en Rose i hans Glas....

Da de naaede Raadhuset, gik de over Gaarden og ned gennem Kælderen. -Hm, sagde Herluf i en besynderlig Trang til at forstille sig, og spøge: De holder underjordiske Gange her. -Ja, sagde Betjenten kort, og de gik videre gennem Gangen, hvor deres Fodtrin lod stærkt mod Fliserne frem langs de hvidtede Vægge. Ad en lille Trappe kom de op foran Chefens Dør.

Skovrideren fulgte dem ud paa Trappen, og Kæmneren sagde og skubbede lidt til hans Arm: -Hm, hun bli'er tyk i Tungen, hun, Madammen derinde. Hun har vel osse Fedt om Hjertet. -Ja, jeg synes, det gaar ned ad Bakke, sagde Skovrideren. Kæmneren nikkede og saá op paa Lund: -Tungen er tyk, sagde han. Naa, Godnat. -Godnat. Lund gik ind i Stuen igen.

Geheimeraadinden . For at du skal regne ham det til Onde og skyde Jaordet ud. Abigael . Hm, skal det være, kan det jo skee lige saa godt nu som siden. Geheimeraadinden . Altsaa samtykker du? Abigael . Vi kan jo tales ved derom. Jeg beder Eders Naade undskylde mig, men det er nu min Syngetid, og jeg venter Monsieur Ambrosius hvert Øieblik.

Derefter lagde hun sine Læber til mit Øre og hviskede med den mest indsmigrende Stemme: »Skal vi, Harald, sig jaHm, ja, Kjæreste Ja?! Det vil sige, Sagen er, hvis vi nu virkelig skulde tage bort imorgen Ja, ja! hvad saa? Jeg har næsten slet ingen Penge, og jeg veed ikke, hvordan jeg med saa kort Frist jeg kender jo kun faa her den eneste skulde være Hertz Nei, for Guds Skyld!

Saa sagde hun og spilede begge sine Hænder ud paa Sofaen, mens hun lo ganske sagte: -At jeg sidder her. Karl smilte glad til hende og saá saa ud paa Folk i Salen, der knap fik Plads ved Bordene: -Ja, vi sidder s'gu bedst. Ida blev siddende som før: -Hm, sagde hun saa med den samme Stemme: det er li'som vi var paa Skovtur.