United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ida gik hun troede vel selv, hun vidste ikke hvorhen langs Stien, mod Østerbro, udad, længer og længer. Dér mødte hun dem. Han saá dem langt borte. Der var de. Hun maatte gaa dem forbi. Smaapakkerne hang ligesom saa løst i hendes slappe Arm og hun vidste ikke, hvordan hun nu fik Hovedet bøjet til Hilsen. Men Kate standsede sin Hest et Øjeblik.
Min stakkels Bart fremstammede en Beretning om, hvad der var passeret, men dette Klippe-Ansigt formildedes ikke et Øjeblik. "Meget vel, Crauford!" udbrød han, "men Hærens Disciplin maa opretholdes. Vær saa god at melde Dem ved Hovedkvarteret som Fange." Det var frygteligt for mig at se Bart stige op paa sin Hest og ride nedslaaet bort.
Da han begyndte at male dem paa sine Bataillebilleder, holdt han sig endnu til Skoletraditionerne, men det blev ham snart ikke nok. Han vilde studere Naturen og gjengive den. Er det imidlertid allerede vanskeligt at faa en Hest til at staa Model, naar den skal være i Ro, saa bliver det saa at sige ugjørligt at portrætere den i Bevægelse. Meissonier bar sig saare snildt ad.
Da Broen var bleven lagt ind, gik flere Herrer i Land under munter og oprømt Snak, de begav sig straks op i Byen. En blev staaende, efter at de andre havde taget hjærtelig Afsked med ham. Det var Otte Iversen. Han ventede paa sin Hest, der var paa Skuden. Krigen i Sverig var heldig overstaaet, han havde tjent baade Ære og Fordel. Saa havde han taget Orlov, og nu vilde han hjem, hjem.
Imidlertid havde han en fast Mund, og hans Øjne var mærkværdige. Han har en Gang vendt dem imod mig i Vrede, og jeg vil hellere ride gennem en fjendtlig Afdeling paa en daarlig Hest end se dem saaledes igen. Og alligevel er jeg ikke en Mand, man nemt jager en Forskrækkelse i Livet.
... Ida vidste ikke selv, hvorfor hun tog Vejret saa langt, da hun havde vendt sig halvt og saá Knuth, der kom travende der, paa den anden Side af Kate. Hestene kom stadig nærmere, og Ida vilde lige til at hilse, da Kate Mourier holdt sin Hest an. -Godmorgen, Frøken Brandt, sagde hun, oppe fra Dyret, og de andre standsede som hun.
Da den første kølige, snefri Dag indfandt sig med løbende Skygger og kruset Vand, gik Axel ud i Skovene. En eneste Fugl kvidrede i en Trætop, hvor de hvide Skyer drev, de luftige Foraarsdampe. Foraaret var brudt ud. Der lugtede som af en glemt Sommer i Skoven, det visne Græs og Træernes vaade Bark duftede gribende. Hvor var nu hans Hest, hvor var nu hans Hest?
En Følge af Poseidons Tyreskikkelse er, at græske Flodguder ofte tænktes som Tyre, eller i hvert Fald udstyrede med Horn. Til hans Hesteskikkelse haves mange Paralleler andetsteds fra, f. Eks. i den nordiske Tro paa, at Dæmonen i en Sø, Flod eller Aa ofte ser ud som en Hest. Poseidon skænker Guder og Mennesker prægtige Heste, og han er den eneste af de højere Guder, der kan optræde som Rytter.
I det Øjeblik havde mine Saar og mine Trængsler bragt mig fra Sans og Samling, og jeg saa foran mig fem Hundrede Husarer. Kedeltrommerne og hele Tilbehøret viser sig ved Indgangen til den aabne Plads. Men det, der kom til Syne, var meget forskellig fra, hvad jeg havde ventet. En smuk ung Mand paa en flot Hest galopperede ind paa Pladsen.
"Hvis jeg havde haft saadan en Mand, vilde jeg aldrig have gabet," vedblev hun, "og desuden er Robert alt for bydende skinsyg til at lade én more sig med en anden." "Ja," sagde jeg igen, og blev ved med at stryge hendes Pande. "Han har ogsaa Følelse han er ikke dagligdags og brutal og aa, De skulde se ham paa en Hest, han er alt for smuk, alt for smuk!"
Dagens Ord