United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !
En har Tro til at spise alt; men den skrøbelige spiser kun Urter. Den, som spiser, må ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, må ikke dømme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham. Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre står eller falder han; men han skal blive stående, thi Herren er mægtig til at lade ham stå.
Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi også forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus, der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han også kan underlægge sig alle Ting. Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! står således fast i Herren, I elskede!
Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham." Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne." Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt." Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede, med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd; eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse; een Herre, een Tro, een Dåb, een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
Herkules sparkede Døren op og traadte ind, fulgt af sine Ledsagere. Paa Jordgulvet laa et Menneske-Skelets hvide Knogler. Dingo kastede sig ned med en hjærteskærende Piben. "Dyret har kendt det Menneske, der her er omkommet," sagde Fru Weldon. "Maaske var det dens Herre." "Se der!" udbrød Dick og pegede paa en vældig, afbarket Stamme til hvilken Hytten støttede sig.
-Og De kan rolig naevne dem i Deres Avis, sagde Baronen, De kan rolig naevne dem, min Herre, de vil intet have imod det, vedblev Baronen, som var det en kongelig Indrommelse af de Skindklaedte, at de maatte naevnes i en Avis. Korrespondenten noterede deres Navne, for han lagde sig i Skovriderens Seng. Tine var faerdig med Skovriderens Leje; rundtom var der blevet stille i Huset.
Praesterne havde ikke talt meget. Selvmordet i en Degnegaard generede dem lidt og de nod Kaffen, som Tinka fik budt om, i Stilhed. Gamle Pastor Gotsche sagde til Tinka i en Krog: -Hun ligger vel derinde? Lad mig se hende. Og han gik derind med Tinka. Den gamle Praest saa paa de hvide Traek. -Aa, Herre Gud, sagde han. Jeg konfirmerede hende.
Alt hvad man nu kan gjøre, Hr. Fenger! i Amerika kan de nok nu photographere med Farver, det stod at læse om i Avisen Herre Gud, hvordan skal det saa gaa de stakkels Malere, men hvad skal man sige Kunsten stiger, Høg over Høg den Enes Død den Andens Brød, hedder det jo. Ak ja! Det er forresten en Landsmand af Dem, som har malet det, han var ogsaa vor Logerende, Hr.
-Men Gud ... Jeg snakker ... Fru Canth satte Spændeskoene med et Stød i Gulvet: Hvor er Manse? Han aner jo intet om Regningen.... »Mansen« var Assessoren, en forskræmt lille Herre med nogle tynde Haartotter og et Par forvaagede Øjne. Han saa' ud, som om han altid fik præsenteret en Regning.
-Og tumlet, sagde Moderen. Moderen blev ved at le, og tale om Tine som Barn. Men værst var det den Fødselsdag, da tykke Madam Jespersen var gaaet i Dammen. -Kære Børn, sagde Moderen, der sidder hun jo yderligt, lige paa Kanten, og pludseligt ta'r Vorherre ved baade hende og hendes Stol, og hun gik bagover, Herre Jesus, med de ret og vrangs lige i Vejret. Synet havde været græsseligt.
Dagens Ord