United States or Botswana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej! sagde Helmuth og vendte sig for at gaa. Ja vent saa lidt da, til jeg faar en Kjole paa i det mindste! Men Baronen havde allerede gjort omkring, og man hørte Lyden af hans Skridt bort gennem Riddersalen og ud i Galleriet. Den gamle Frue kastede hurtig en Morgenslaabrok om sig og skyndte sig efter ham .... Ovre i Kontoret gik Helmuth rastløs op og ned ad Gulvet.
Vær nu dog rolig! Det nytter jo ikke noget at skrige saadan op! Og hun tog ham ved Haanden og førte ham hen til Sofaen og trak ham ned ved Siden af sig. Han fulgte hende viljeløst. Lille Helmuth, begyndte hun saa og saa ham bedrøvet op i Ansigtet jeg forstaar mig ikke paa dig. Nu har du hele Dagen i Dag opført dig som et fornuftigt Menneske; og saa er det pludselig det samme igen!
Ja; rejse bort et halvt Aars Tid og se at komme til Kræfter! Jo, vist saa! Tror De ikke, jeg kan se, at De er syg? Der er jo snart ikke mere Kød paa Dem end paa en almindelig Kanariefugl! Før var De brun, og det klædte Dem. Men nu er De jo ganske grøn! Hvad er det, der piner Dem? I gaar alle sammen rundt her og bliver saa løjerlige! Se nu til Helmuth!
Stasia kan sagtens, hun har ingen Ben! ... Vi har været oppe paa Næsset, vedblev hun, medens hun stadig vandrede af Sted men der var ingen hjemme uden Karen og den lille Jansen. Min Svigerdatter sværmer for Naturen, siden denne Fætterfyr er kommen paa Besøg! Og Helmuth, det Skrog! han passer sine Køer! Har I for nylig set noget til dem hernede hos Jer? ... Ikke Køerne, men de andre?
Hans Øjenlaag sænkede sig ned over hans Øjne, Musklerne om hans Mund bævede, og hans Fingre borede sig krampagtigt ind mellem Læsepultens Guldfryndser ... Helmuth! sagde Enkebaronessen og greb sin Søn haardt om Armen.
I det samme traadte Baronessen ind. Hun havde hørt Gemalen larme: Hvad er der i Vejen, Helmuth? Helmuth lod Haanden synke. Aa, det er den Idiot! Aldrig kan han passe sine Sager! Se Tæppet der! Naar vi har spist, maa De lægge det Tæppe ud i Solen, Niels! Javel, Deres Naade! Er Frokosten færdig? Om et Øjeblik, Deres Naade! Gaa saa ned og ret an! Tjeneren forsvandt.
Hjælp mig! sagde Helmuth og gik hen og tog Stokken fra Nikolaj og gav ham samtidig et Puf for Brystet, saa Manden for ind mellem Gæsterne, der nu begyndte at blive aktive og holdt fast paa ham med mange Hænder. Det behøvedes nu for Resten ikke, for Nikolaj stod ganske rolig. Hva' vil du ? spurgte Jakob og gik truende ind paa Livet af sit Herskab.
Jeg skal prøve paa det, Mor ... sagde han; men han saa ikke paa hende, han vendte Hovedet sky til Siden. Tak, min Dreng! nikkede den gamle Dame og drog Vejret dybt. Aa, du ved ikke, Helmuth, hvor frygtelige disse Maaneder har været for mig! ... Naa, men nu ikke mere om det! Jeg er saa træt som en Plovhest .... Du staar altsaa op i Morgen og gaar i Marken som sædvanlig? Ja ...
Ja, han kommer her jo aldrig, sagde hun rolig. Han har vel kunnet mærke, at du ikke kan lide ham. Jeg spø'r, om det er længe siden, du har været sammen med ham? Sammen med ham ... jo, ja ... Hun blev usikker, tøvede med Svaret, vidste ikke, om hun skulde sige Sandheden, eller .... Men Blodet for igen Helmuth til Hovedet, og han kunde ikke beherske sig længere.
Straks da Baron Helmuth havde friet til Fru Raskowitz og faaet Ja, var han som drukken af Lykke og Stolthed: Aldrig havde han troet det muligt, at han skulde faa en saa fornem og smuk Dame til Kone! Og hvordan han havde baaret sig ad med at fri til hende, anede han ikke. Det var en Aften, han var inviteret til Te hos hendes Moder, Grevinde Rosenvinge, at det var sket.
Dagens Ord